Jeg kender det fra mig selv: det er så luksusagtigt at falde i søvn i nyvasket, blødt sengetøj. Følelsen af at få et kæmpe kram, når man putter sig under dynen, er bare det bedste. Det synes min søn også, så derfor har jeg brugt meget tid på at udvælge de blødeste materialer til Moonboons sengetøj.

Vores sengetøj er GOTS-certificeret, og er satinvævet, økologisk bomuld. Når jeg skriver satin, så tænker du måske på en skinnende, stiv brudekjole i kunststof, men satinvævninger kan laves på mange måder. Det fandt jeg ud af, da jeg gik i gang med at undersøge, hvordan jeg kunne få det blødeste stof til sengesættet. Derfor er vores sengetøj, som kommer med både betræk til pude og dyne, ikke shiny eller knitrende – det er bare ultrablødt og lækkert.

Sengetøjet her er i junior størrelse og vi giver dig valget mellem 3 forskellige farver.