Da jeg blev mor, overraskede det mig, hvor lille en nyfødt faktisk er. Når jeg kiggede på min sovende søn, forsvandt han næsten i den store babydyne, og de mange lag dynen blev lagt i, så den passede i barnevognen og vuggen, gjorde, at han hurtigt fik det alt for varmt.

Jeg ledte efter et godt alternativ, men kunne ikke finde den rigtige størrelse. Derfor skabte jeg Moonboons slyngevuggedyne i kapok. Målene på 34 x 66 centimeter er optimale til nyfødte, og dynen er designet til at passe i både slyngevugge, barnevogn og tremmeseng.

Vores helårsdyne er fremstillet af 100 % økologisk bomuld, så baby blunder blødt, fra øjnene glider i, til de åbnes igen, og kapokfyldet er et allergivenligt alternativ til andre dyner.

Fra naturens side er kapokfibrene antibakterielle og modstandsdygtige over for husstøvmider, og de temperaturregulerende egenskaber sikrer, at dynen ikke bliver fugtig, når baby har det varmt.

Du skal ikke vaske slyngevuggedynen, så spar bare på sæben. Ryst den i stedet jævnligt og hæng den uden for til luftning i tørt vejr. Der medfølger en praktisk mulepose og et naturfarvet, økologisk betræk til dynen.