Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring Moonboons fjeder. Det er nemlig ret afgørende, at den balanceres rigtigt for skabe behagelige, vuggende bevægelser, for er en fjeder stram, skal der meget vægt til, før den kan vugge barnet blidt og blødt.

Jeg har lagt stor vægt på, at fjederen skal kunne bruges til nyfødte, så du ikke skal vente til din baby vejer 6 eller 7 kg., før du får en blød vugning, der understøtter rygsøjlen.

Det har også været vigtigt for mig, at fjederen er tryg at bruge. Derfor har vi haft den igennem mange forskellige test, så vi ved, at den er helt sikker. Vores fjeder er testet til at vugge op og ned, non stop 18 millioner gange med en belastning på 16 kg.

Det er altså meget usandsynligt, at fjederen knækker, men vi tager ingen chancer på dine vegne. Derfor er der som en ekstra sikkerhedsforanstaltning monteret en sikkerhedsstrop i fjederen, som griber barnet, før det rammer gulvet. Det giver tryghed hver gang, det er puttetid.