Jeg kan tale længe om kapok, for det er et virkelig godt og naturligt materiale. Præcis derfor har jeg valgt at bruge det både til Moonboons hovedpuder, dyner og madrasser.

Kapok er et allergivenligt, temperaturregulerende og åndbart naturmateriale, som udelukkende består af økologiske og bæredygtige plantefibre fra kapoktræet. Fra naturens side har kapok antibakterielle egenskaber, så husstøvmider og andet skidt ikke kan overleve i madrassen, og du lægger derfor altid dit barn til at sove i en ren seng. Det synes jeg, er noget ganske særligt. At fibrene så samtidig er silkebløde, gør kun kapok endnu mere enestående i mine øjne, for hvem vil ikke gerne sove blødt?

Hverken børn eller voksne sover godt, hvis de fryser eller sveder, men det fine ved kapok er, at det faktisk automatisk tilpasser sig kropstemperaturer. Får dit barn det varmt, regulerer madrassen sig helt naturligt, så den overskydende varme ikke samler sig som fugt i stoffet, men i stedet ledes væk. På den måde kan dit barn – selv på en varm sommerdag eller med feber – få den bedste søvn.

Kapokmadrassen er 90 centimeter lang, 35 centimeter bred og følger naturligvis med, når du køber vores slyngevugge.