VORES INDSATS FOR omtanke for miljøet
Vi er meget stolte over at være blevet GOTS-certificeret som virksomhed, og at vores produkter er godkendt af Organic Content Standard (OCS).
GOTS
GOTS står for Global Organic Textile Standard og er verdens førende standard for økologiske fibre. Dette sikrer, at alle leverandører i et produkts forsyningskæde garanterer gode arbejdsforhold og anvender økologiske materialer, hvor det er muligt.
Produkter med mindst 70% økologiske materialer mærkes "fremstillet af økologiske materialer", og produkter med mere end 95% økologiske materialer får status som "økologiske". GOTS-certificerede produkter opfylder de allerhøjeste standarder for økologiske materialer og er udviklet med omtanke for miljøet, så du kan være sikker på, at dit Moonboon-produkt er produceret uden brug af skadelige kemikalier eller pesticider.
Ud over vores GOTS-certificerede produkter er Moonboon som virksomhed blevet inspiceret og vurderet i overensstemmelse med GOTS. Standarden indeholder både sociale og miljømæssige kriterier, der sikrer regulering af arbejdsforhold, spildevandsbehandling, brug af kemikalier og krav til produktkvalitet.
OCS
OCS er standarden for økologisk indhold - en international, frivillig standard, der har til formål at verificerer økologiske rå- og hjælpestoffer i et produkt samt sikre sporbarheden gennem hele forsyningskæden. Dette sikrer, at produkter, der er mærket med OCS, er fremstillet af materialer fra certificerede økologiske gårde, og sikrer, at det økologiske indholds identitet opretholdes: fra gården til det endelige produkt.