Gå til indhold

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

 

Når man er gravid, joker alle med, at man aldrig kommer til at sove igen, når først den lille har meldt sin ankomst. For nogle viser det sig at være ganske tæt på sandheden – sådan kan det i hvert fald føles. 

Slyngevugge, strækvikle, yogabold, hvid støj, pink støj, mørklægningsgardiner og daglige antal skridt, der når langt over 10.000. Sådan kan hverdagen se ud med en lille størrelse i huset. Alt sammen i forsøget på at babyen får en lille bitte smule søvn. 

Der er dog helt simple ting, som kan hjælpe den lille til mere søvn – og hjælpe forældrene til en større forståelse af baby- og børnesøvn. 

Søvnvejleder Mia Bjørnfort fra Sovende Børn vil her give sit bud på de 10 ting, alle forældre bør vide om baby- og børnesøvn. 

Indhold

  1. Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig
  2. Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at ‘lære at sove’
  3. Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål
  4. Behov for hjælp til at sove er helt normalt
  5. Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket
  6. Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvnstræk
  7. Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej
  8. Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn
  9. Søvn kan se ud på mange måder
  10. Din baby kan godt tåle at I prøver lidt forskelligt
  11. Opsummering

1. Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig

Efterfødselstræning giver energi, overskud og hjælper på humøret. Med en strækvikle kan du ovenikøbet træne med din baby siddende trygt hos dig. Det er sjovt, hyggeligt og givende for jer begge. Vi giver her vores bud på nogle øvelser, I kan lave, og hjælper jer i gang med en sikker og tryg træning.

Måske oplever du, at din baby sover tungt og godt i dine arme – og slår øjnene op i dét sekund, du lægger den ned eller ganske kort tid efter?

Din baby er fra naturens side programmeret til at skrige, hvis den opdager, at den er alene. Din baby ved nemlig ikke, at den er født i ‘vores tid’. Den opfører sig stadig, som om den var født midt på savannen – blandt alverdens farer. Din baby har et instinkt, der fortæller, at den altid skal være i nærheden af en voksen, som kan give tryghed, sikkerhed og mælk.

Det er derfor, en slyngevugge, vugge eller en strækvikle virker så godt for mange babyer. De vuggende bevægelser indikerer, at babyen er i sikkerhed hos en omsorgsperson.

Der er altså ikke noget galt med din baby, hvis den ikke vil ligge selv – den er bare en baby.

Det gælder i øvrigt også for større børn, som viser behov for kontakt, når de puttes eller i løbet af natten.

Ting du vil vide om baby- og børnesøvn

2. Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at 'lære at sove'

Din baby har brugt de sidste mange måneder i livmoderen på at sove og være vågen. Helt uden nogen former for hjælp udover lyden af tarme, blodet i årerne, hjertet der banker og de vuggende bevægelser fra kroppens aktiviteter.

Din baby kan allerede sove. Det har den kunnet længe. Men i det nye liv uden for livmoderen er der andre lyde. Følelsen af kroppen er anderledes, og måske klør bleen. Din baby skal altså vænne sig til at sove uden for livmoderen – blandt en masse sensoriske input, som den aldrig har oplevet før.

Det tager tid. Men det gode er, at det kommer helt af sig selv med kærlig og omsorgsfuld støtte fra forældrene. For hver gang du vugger, nusser, krammer og synger dit barn i søvn, viser du barnet, hvordan søvn uden for livmoderens beskyttede miljø kan se ud og føles.

Du hjælper barnet ind i søvnen tusindvis af gange. Indtil det udviklingsmæssigt er klar til at falde i søvn med mindre og mindre hjælp. Det er dét, som danner fundamentet for, at barnet senere kan selv – hvad end det sker efter få måneder eller nogle år.

3. Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål

Det er naturligt, a t babyen vågner flere gange om natten i det første leveår. O g for mange også i det andet leveår. Naturligt for babyen – men rigtigt hårdt for forældrene.

Formålet med disse opvågninger er, igen, at sikre, at forældrene ikke bevæger sig væk fra babyen. At babyen kan få mælk, kontakt, tryghed og sikkerhed natten igennem efter behov. Det stimulerer en sund regulering af hele barnets fysiologi: Puls, blodsukker, blodtryk og vejrtrækning.

Disse ting hjælper babyen til at overgå fra fostertilstanden til livet uden for livmoderen. Og senere hjælper det også barnet i de mange vilde udviklingsspring.

Det er en af grundene til, at man anbefaler, at barnet sover i samme rum som forældrene i minimum de første 6 måneder. Og gerne i 12 måneder eller længere. Fordi forældrenes lyde og vejrtrækning hjælper med at regulere barnets søvn og med at stimulere og regulere de små opvågninger og barnets vejrtrækning.

4. Behov for hjælp til at sove er helt normalt

Barnet er blevet vugget og har fået naturlige dæmpede lyde (‘hvid støj’) og berøringer hele sin tid i livmoderen – det er alt, hvad barnet kender til. Det har aldrig oplevet sult, kulde, varme, skarpe lyde, skarpt lys eller andre sanseinput, som ikke var 100 % tilpasset barnets behov.

Så barnet er allerede skabt til, at dette er en vane – en rutine, om man vil. Rutiner eller vaner regulerer nervesystemet på alle mennesker, uanset om man er voksen eller barn. En voksen kan i de fleste tilfælde rationalisere sig til det ufarlige i brud på rutinen, eller at vanen ændres eller ikke længere er en mulighed. Dette skyldes alene, at man som voksen har prøvet disse situationer med brud på rutiner, ændringer i vaner og tilpasning til ændrede omstændigheder. Man har vænnet til sig til det ufarlige i disse ukendte situationer – i hvert fald i en vis grad.

Det har babyen endnu ikke. Babyens hjerneforbindelser dannes løbende, efterhånden som babyen danner sig nye erfaringer. D et tager mange, mange gentagelser at danne disse forbindelser i hjernen – og derefter mange, mange gentagelser med god og kærlig støtte at sikre, at forbindelserne forankres i hjernen.

Næste gang du vugger din baby i søvn, kan du således tænke, at du er i gang med at bygge livsvigtige forbindelser i hjernen. På sigt vil de hjælpe din baby til at falde i søvn uden din hjælp.

5. Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket

Din søvncyklus er på omkring 90-120 minutter ad gangen. Babyers er derimod på 45 minutter +/-. Der er derfor absolut intet galt i, at du føler dig en kende rundtosset af at blive vækket igen og igen. Du er måske nok lige træt, uanset om du har denne information eller ej. M en nogle gange kan det være rart at forstå, hvad det er, der sker. Så kan man ofte bedre forholde sig til det.

Det at blive vækket igen og igen afbryder kroppens normale søvncyklus. Det betyder, at din krop ikke ‘bliver færdig’ med at sove.

Kroppen vil løbende forsøge at tilpasse din søvn, så du får mest mulig dyb søvn og så lidt let søvn som muligt. E n slags prioritering af, hvilken søvn der er vigtigst på det givne tidspunkt. Det er som sådan klogt nok. M en at blive vækket fra dyb søvn er lige præcis grunden til, at du bliver så forvirret. Det er som at skulle hives op fra det dybeste hav – hvor vækninger i den lette søvn føles som om, du alligevel lå i vandkanten og plaskede.

Hvis du kan, så prøv en gang imellem at få for eksempel 2-3 timers søvn uden afbrydelser. Selv hvis det kun er 1 gang hver uge, så kan det stadig gøre en kæmpe forskel.

Jo længere tid du oplever afbrudt søvn, jo mere vil du opleve, at dine kognitive evner bliver påvirket. Det kan være simple ting som at huske, danne logiske sætninger, træffe beslutninger ud fra en vifte af information osv. Nogle forældre påvirkes meget voldsomt af den afbrudte søvn, mens andre lader til at tilpasse sig nemmere. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det er blot forskellige reaktioner fra forskellige mennesker med forskellige omstændigheder.

Du har altså ikke fået ‘ammehjerne’ eller er blevet dum af at gå derhjemme på barsel. D in hjerne har bare lidt svære vilkår lige i denne periode af dit liv.

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

6. Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvntræk

Din baby har ikke brug for to, tre eller fire timers søvnstræk for at udvikle sig normalt. Din babys fysiologi er skabt til opvågningerne – også hvis de mange opvågninger har stået på i to, tre eller fire år.

Forældre kan ofte være bekymrede for, om deres baby får nok søvn eller opnår ‘den dybe søvn’. For eksempel kan mange føle sig bekymret, hvis babyen vågner hver eller hver anden time om natten eller sover små powernaps dagen igennem. Spørgsmålet der opstår hos nogle forældre er: ”Får mit barn nok søvn eller god nok søvn og har det påvirkning på udviklingen af mit barn?”. Svaret er, at den dybe søvn bestemt er vigtig, samt at bekymringerne er helt naturlige. Heldigvis er bekymringerne oftest unødvendige, da barnet, i langt de fleste tilfælde, får lige præcis den søvn, de har behov for.

En babys søvncyklus tager højde for barnets aktuelle behov og udviklingstrin. Netop fordi opvågninger med behov for hjælp er biologisk normale. Barnets søvncyklus indeholder således både dyb og let søvn – og alle barnets søvnfaser har deres helt egen funktion.

Er din baby blevet vækket af en pludselig lyd eller en anden forstyrrelse, så vil babyens krop selv regulere de næste omgange søvn. På den måde får babyen hele tiden den søvn, den har brug for. Godt hjulpet på vej af din omsorgsfulde søvnhjælp, uanset om den består af en slyngevugge, en vugge, en strid strøm af mælk, din skønsang eller white noise.

 

7. Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej for jer begge

Søvn reguleres af to søvnregulatorer. Den ene er det, man kalder søvn- og vågenhedsbalancen, ofte også kaldet søvnpres eller bare ‘træthed’. Den anden er døgnrytmen, den cirkadiske rytme.

SØVNPRES
Søvnbalancen og søvnpres er betegnelsen for signalstoffet adenosin, der udskilles i kroppen i vores vågne timer. På et eller andet tidspunkt bliver søvnpresset så højt, at vi må sove – man kan sige, at balancen mellem at være vågen og at sove tipper. Når vi sover, tipper balancen tilbage til vågenhed igen. Dette er gældende for alle aldre.

Jo yngre en baby, jo hurtigere tipper balancen mellem vågenhed og søvn. Babyen bliver lynhurtigt træt – og lynhurtigt frisk igen.

DØGNRYTME
Den anden søvnregulator er døgnrytmen, som primært styres af lys og mørke, godt understøttet af sociale aktiviteter som at spise eller være aktiv i løbet af dagtimerne. Døgnrytmen nulstilles hver dag, når det første lys rammer nethinden. Og selv 1-2 timers forskydning medfører en forstyrrelse i kroppen i stil med jetlag.

Når din baby fødes, kender den ikke forskel på dag og nat – og det er dette, som styrer døgnrytmen. Den er således alene styret af søvnpres – balancen mellem at være træt eller frisk.

Din baby skal faktisk være mindst 3-4 måneder gammel, inden signalstoffet melatonin, der signalerer ‘nat’, begynder at blive produceret i store nok mængder til, at det har en mærkbar effekt på barnet. Og så alligevel ikke. For undersøgelser viser samtidig, at børn, der allerede fra fødslen udsættes for godt med lys og aktivitet i dag timerne helt fra morgenstunden, udvikler dette tidligere end børn der ikke udsættes for det samme.

Så vil du hjælpe din baby med at kende forskel på dag og nat og understøtte denne biologiske proces, er det op og i gang. Ud i lyset, luften og livet med din baby.

Bonus: Dette hjælper også din krop til at regulere sig. Og ammer du, hjælper det dine bryster med at udskille henholdsvis ‘aktivitets’- og ‘søvnhormoner’ i mælken på de rigtige tidspunkter af døgnet. Dette understøtter også babyens etablering af en døgnrytme.

8. Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn

Som vi lige har skrevet i afsnit 6, indeholder modermælken hormoner. Hormonerne har til formål at hjælpe barnet med at etablere og regulere døgnrytmen – for både forælder og babyens skyld.

Modermælk er simpelthen lavet til at berolige, trøste, stille tørst og sult. Og til at signalere hvornår det er nat og dag. Når babyen sutter mælken i sig i løbet af dagtimerne, beroliger det babyen og hjælper den til at glide ind i søvnen. U anset om det er modermælk eller modermælkserstatning.

Hele samspillet mellem den ammende og barnet er designet til at tippe balancen mellem vågenhed og søvn. Barnets sutten, den voksnes kærlige arme, modermælkens beroligende hormoner, der fylder babys mave og udskillelsen af CCK-hormonet i barnets mave, gør baby træt og døsig. Hele samspillet - mellem barnets sutten, den voksnes kærlige arme modermælkens beroligende hormoner, der fylder babys mave, udskillelsen af CCK-hormonet i barnets mave, er designet til at tippe balancen mellem vågenhed og søvn.

Processen er således designet til at hjælpe babyen ind i søvnen.
Om natten med den ekstra bonus, at modermælk indeholder melatonin og andre søvndyssende hormoner, som alene skal være til stede i nattetimerne.

Babyen skal have mælken uanset, så sig pænt tak for hjælpen til den varme mælk og ’sov godt’ til din baby.

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

9. Søvn kan se ud på mange måder

Der findes ikke rigtig og forkert søvn. Der kan findes søvn, der ikke fungerer – og det er noget helt andet. Det er søvn, uanset om din baby sover 30 minutter ad gangen i en strækvikle efterfulgt af 1 times lur i sengen, eller om I starter med 45 minutter på fuld mælk i slyngevuggen eller vuggen efterfulgt af en flaske mælk i sofaen. Al søvn er god søvn – så længe det virker for jer.

Nogle babyer elsker barnevognen, fra dét sekund de ligger i den, og tager gerne både 3 og 4 timer i streg. Andre babyer skriger, bare de ser den, men ligger gladeligt i slyngevuggen eller vuggen, lige indtil du undrer dig over, at der stadig ikke er nogle lyde fra babyen.

Nogle babyer har brug for at snacke lidt ved brystet eller flasken hver time, mens andre børn ikke kan blive færdige med måltidet hurtigt nok og derefter går kold i flere timer.

Nogle tumlinger laver nærmest gymnastik i søvne og har gavn af en stramt puttet dyne eller en tyngdepose for at hjælpe dem med at mærke deres krop. Andre kan ikke have så meget som en snip af dynen på sig uden at blive rigtig kede af det.

Nogle babyer sover 15 timer i døgnet, når de er 9 måneder gamle, mens andre sover 9 timer i døgnet. Nogle sover 3-4 powernaps eller 1 lang og 2 korte lurer, når de er 9 måneder. Andre sover 1 lur, og så er de færdige med det for den dag. Nogle går i seng, når klokken er 19-nul-dut, andre ser flimmer med mor og far, til klokken er mange.

Det hele er normalt – og det handler om at finde ud af, hvad lige præcis dit barn og du trives godt med. Og så at finde ud af det igen og igen, som det ændrer sig med ugers eller måneders mellemrum.

Så længe din baby vokser, som den skal, fylder sine bleer, overvejende er glad, vil lege og søger kontakt til dig (og ledninger og skuffer og fjernbetjeningen) – så får din baby åbenlyst nok søvn.

 Vi siger det derfor lige igen – der findes ikke rigtig og forkert søvn.

Find de løsninger og hjælpemidler, der virker for jer, og luk øjne og ører for alt andet.

10. Din baby kan godt tåle, at I prøver lidt forskelligt

Din baby er ikke lavet af porcelæn. Uanset om det er dit første eller sjette barn, så er din baby lavet til at kunne tåle, at du prøver lidt forskelligt. At du faktisk ikke rigtigt ved, hvad du laver. Både du og din baby er og bliver pattedyr – født til at finde ud af det sammen, efterhånden som I prøver jer lidt frem.

Så har vi bøger og fagpersoner og artikler på nettet – lige som den, du er ved at læse nu.

Og det kan være ganske brugbart at have noget at orientere sig imod, men man kan også støde på ting, der ikke ligefrem er hjælpsomt. Ting, der måske mere sætter gang i bekymringstanker.

Din baby aner intet om disse informationer, gode fifs og planer for eksempelvis ‘gode sovevaner’. Din baby kender kun dig og orienterer sig alene mod dig, når den skal forsøge at finde ud af, hvad der foregår omkring den. Når den skal fortælle dig, hvad den har brug for, og aflæse, om du mon har forstået det, eller om der skal skrues lidt på typen af gråd og på volumen.

Og det er dét, du skal huske. I to er dem, der skal finde jeres vej sammen. Nogle gange finder I noget, der virker med det samme. Andre gange finder I mere ud af, at det ikke lige var dén vej, I skulle gå.

Du kan have informationer fra artikler som denne i tankerne, som noget du kan støtte dig til, så du ikke starter fra nul. Det meste vil nok passe rimeligt godt på din baby, for de er heldigvis også ens på en masse punkter. Men der vil også være noget, som slet ikke passer på netop din baby.

Lægger du din baby i tremmesengen med et hyl som reaktion, men pludrer babyen i slyngevuggen eller vuggen – så har I fundet jeres løsning. Og så er det jo lige meget hvad fagpersoner, bøger eller artikler siger.

Prøv jer frem med putterutiner, forskellige hjælpemidler som strækvikler, dyner, white noise, forskelligt tempo på vuggemotoren, små eller store nusseklude osv. Brug det, der virker, så længe det virker – og når det ikke virker længere, så prøv noget andet.

Der kan simpelthen ikke ske noget ved at prøve sig frem – fordi der jo ikke er noget, der hedder rigtig eller forkert søvn.

11. Opsummering

  • Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig.
  • Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at ‘lære at sove’.
  • Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål.
  • Behov for hjælp til at sove er helt normalt.
  • Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket.
  • Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvnstræk.
  • Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej – for jer begge.
  • Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn.
  • Søvn kan se ud på mange måder.
  • Din baby kan godt tåle, at I prøver lidt forskelligt.

Author cover

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

 

Når man er gravid, joker alle med, at man aldrig kommer til at sove igen, når først den lille har meldt sin ankomst. For nogle viser det sig at være ganske tæt på sandheden – sådan kan det i hvert fald føles. 

Slyngevugge, strækvikle, yogabold, hvid støj, pink støj, mørklægningsgardiner og daglige antal skridt, der når langt over 10.000. Sådan kan hverdagen se ud med en lille størrelse i huset. Alt sammen i forsøget på at babyen får en lille bitte smule søvn. 

Der er dog helt simple ting, som kan hjælpe den lille til mere søvn – og hjælpe forældrene til en større forståelse af baby- og børnesøvn. 

Søvnvejleder Mia Bjørnfort fra Sovende Børn vil her give sit bud på de 10 ting, alle forældre bør vide om baby- og børnesøvn. 

Indhold

  1. Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig
  2. Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at ‘lære at sove’
  3. Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål
  4. Behov for hjælp til at sove er helt normalt
  5. Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket
  6. Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvnstræk
  7. Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej
  8. Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn
  9. Søvn kan se ud på mange måder
  10. Din baby kan godt tåle at I prøver lidt forskelligt
  11. Opsummering

1. Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig

Efterfødselstræning giver energi, overskud og hjælper på humøret. Med en strækvikle kan du ovenikøbet træne med din baby siddende trygt hos dig. Det er sjovt, hyggeligt og givende for jer begge. Vi giver her vores bud på nogle øvelser, I kan lave, og hjælper jer i gang med en sikker og tryg træning.

Måske oplever du, at din baby sover tungt og godt i dine arme – og slår øjnene op i dét sekund, du lægger den ned eller ganske kort tid efter?

Din baby er fra naturens side programmeret til at skrige, hvis den opdager, at den er alene. Din baby ved nemlig ikke, at den er født i ‘vores tid’. Den opfører sig stadig, som om den var født midt på savannen – blandt alverdens farer. Din baby har et instinkt, der fortæller, at den altid skal være i nærheden af en voksen, som kan give tryghed, sikkerhed og mælk.

Det er derfor, en slyngevugge, vugge eller en strækvikle virker så godt for mange babyer. De vuggende bevægelser indikerer, at babyen er i sikkerhed hos en omsorgsperson.

Der er altså ikke noget galt med din baby, hvis den ikke vil ligge selv – den er bare en baby.

Det gælder i øvrigt også for større børn, som viser behov for kontakt, når de puttes eller i løbet af natten.

Ting du vil vide om baby- og børnesøvn

2. Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at 'lære at sove'

Din baby har brugt de sidste mange måneder i livmoderen på at sove og være vågen. Helt uden nogen former for hjælp udover lyden af tarme, blodet i årerne, hjertet der banker og de vuggende bevægelser fra kroppens aktiviteter.

Din baby kan allerede sove. Det har den kunnet længe. Men i det nye liv uden for livmoderen er der andre lyde. Følelsen af kroppen er anderledes, og måske klør bleen. Din baby skal altså vænne sig til at sove uden for livmoderen – blandt en masse sensoriske input, som den aldrig har oplevet før.

Det tager tid. Men det gode er, at det kommer helt af sig selv med kærlig og omsorgsfuld støtte fra forældrene. For hver gang du vugger, nusser, krammer og synger dit barn i søvn, viser du barnet, hvordan søvn uden for livmoderens beskyttede miljø kan se ud og føles.

Du hjælper barnet ind i søvnen tusindvis af gange. Indtil det udviklingsmæssigt er klar til at falde i søvn med mindre og mindre hjælp. Det er dét, som danner fundamentet for, at barnet senere kan selv – hvad end det sker efter få måneder eller nogle år.

3. Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål

Det er naturligt, a t babyen vågner flere gange om natten i det første leveår. O g for mange også i det andet leveår. Naturligt for babyen – men rigtigt hårdt for forældrene.

Formålet med disse opvågninger er, igen, at sikre, at forældrene ikke bevæger sig væk fra babyen. At babyen kan få mælk, kontakt, tryghed og sikkerhed natten igennem efter behov. Det stimulerer en sund regulering af hele barnets fysiologi: Puls, blodsukker, blodtryk og vejrtrækning.

Disse ting hjælper babyen til at overgå fra fostertilstanden til livet uden for livmoderen. Og senere hjælper det også barnet i de mange vilde udviklingsspring.

Det er en af grundene til, at man anbefaler, at barnet sover i samme rum som forældrene i minimum de første 6 måneder. Og gerne i 12 måneder eller længere. Fordi forældrenes lyde og vejrtrækning hjælper med at regulere barnets søvn og med at stimulere og regulere de små opvågninger og barnets vejrtrækning.

4. Behov for hjælp til at sove er helt normalt

Barnet er blevet vugget og har fået naturlige dæmpede lyde (‘hvid støj’) og berøringer hele sin tid i livmoderen – det er alt, hvad barnet kender til. Det har aldrig oplevet sult, kulde, varme, skarpe lyde, skarpt lys eller andre sanseinput, som ikke var 100 % tilpasset barnets behov.

Så barnet er allerede skabt til, at dette er en vane – en rutine, om man vil. Rutiner eller vaner regulerer nervesystemet på alle mennesker, uanset om man er voksen eller barn. En voksen kan i de fleste tilfælde rationalisere sig til det ufarlige i brud på rutinen, eller at vanen ændres eller ikke længere er en mulighed. Dette skyldes alene, at man som voksen har prøvet disse situationer med brud på rutiner, ændringer i vaner og tilpasning til ændrede omstændigheder. Man har vænnet til sig til det ufarlige i disse ukendte situationer – i hvert fald i en vis grad.

Det har babyen endnu ikke. Babyens hjerneforbindelser dannes løbende, efterhånden som babyen danner sig nye erfaringer. D et tager mange, mange gentagelser at danne disse forbindelser i hjernen – og derefter mange, mange gentagelser med god og kærlig støtte at sikre, at forbindelserne forankres i hjernen.

Næste gang du vugger din baby i søvn, kan du således tænke, at du er i gang med at bygge livsvigtige forbindelser i hjernen. På sigt vil de hjælpe din baby til at falde i søvn uden din hjælp.

5. Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket

Din søvncyklus er på omkring 90-120 minutter ad gangen. Babyers er derimod på 45 minutter +/-. Der er derfor absolut intet galt i, at du føler dig en kende rundtosset af at blive vækket igen og igen. Du er måske nok lige træt, uanset om du har denne information eller ej. M en nogle gange kan det være rart at forstå, hvad det er, der sker. Så kan man ofte bedre forholde sig til det.

Det at blive vækket igen og igen afbryder kroppens normale søvncyklus. Det betyder, at din krop ikke ‘bliver færdig’ med at sove.

Kroppen vil løbende forsøge at tilpasse din søvn, så du får mest mulig dyb søvn og så lidt let søvn som muligt. E n slags prioritering af, hvilken søvn der er vigtigst på det givne tidspunkt. Det er som sådan klogt nok. M en at blive vækket fra dyb søvn er lige præcis grunden til, at du bliver så forvirret. Det er som at skulle hives op fra det dybeste hav – hvor vækninger i den lette søvn føles som om, du alligevel lå i vandkanten og plaskede.

Hvis du kan, så prøv en gang imellem at få for eksempel 2-3 timers søvn uden afbrydelser. Selv hvis det kun er 1 gang hver uge, så kan det stadig gøre en kæmpe forskel.

Jo længere tid du oplever afbrudt søvn, jo mere vil du opleve, at dine kognitive evner bliver påvirket. Det kan være simple ting som at huske, danne logiske sætninger, træffe beslutninger ud fra en vifte af information osv. Nogle forældre påvirkes meget voldsomt af den afbrudte søvn, mens andre lader til at tilpasse sig nemmere. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det er blot forskellige reaktioner fra forskellige mennesker med forskellige omstændigheder.

Du har altså ikke fået ‘ammehjerne’ eller er blevet dum af at gå derhjemme på barsel. D in hjerne har bare lidt svære vilkår lige i denne periode af dit liv.

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

6. Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvntræk

Din baby har ikke brug for to, tre eller fire timers søvnstræk for at udvikle sig normalt. Din babys fysiologi er skabt til opvågningerne – også hvis de mange opvågninger har stået på i to, tre eller fire år.

Forældre kan ofte være bekymrede for, om deres baby får nok søvn eller opnår ‘den dybe søvn’. For eksempel kan mange føle sig bekymret, hvis babyen vågner hver eller hver anden time om natten eller sover små powernaps dagen igennem. Spørgsmålet der opstår hos nogle forældre er: ”Får mit barn nok søvn eller god nok søvn og har det påvirkning på udviklingen af mit barn?”. Svaret er, at den dybe søvn bestemt er vigtig, samt at bekymringerne er helt naturlige. Heldigvis er bekymringerne oftest unødvendige, da barnet, i langt de fleste tilfælde, får lige præcis den søvn, de har behov for.

En babys søvncyklus tager højde for barnets aktuelle behov og udviklingstrin. Netop fordi opvågninger med behov for hjælp er biologisk normale. Barnets søvncyklus indeholder således både dyb og let søvn – og alle barnets søvnfaser har deres helt egen funktion.

Er din baby blevet vækket af en pludselig lyd eller en anden forstyrrelse, så vil babyens krop selv regulere de næste omgange søvn. På den måde får babyen hele tiden den søvn, den har brug for. Godt hjulpet på vej af din omsorgsfulde søvnhjælp, uanset om den består af en slyngevugge, en vugge, en strid strøm af mælk, din skønsang eller white noise.

 

7. Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej for jer begge

Søvn reguleres af to søvnregulatorer. Den ene er det, man kalder søvn- og vågenhedsbalancen, ofte også kaldet søvnpres eller bare ‘træthed’. Den anden er døgnrytmen, den cirkadiske rytme.

SØVNPRES
Søvnbalancen og søvnpres er betegnelsen for signalstoffet adenosin, der udskilles i kroppen i vores vågne timer. På et eller andet tidspunkt bliver søvnpresset så højt, at vi må sove – man kan sige, at balancen mellem at være vågen og at sove tipper. Når vi sover, tipper balancen tilbage til vågenhed igen. Dette er gældende for alle aldre.

Jo yngre en baby, jo hurtigere tipper balancen mellem vågenhed og søvn. Babyen bliver lynhurtigt træt – og lynhurtigt frisk igen.

DØGNRYTME
Den anden søvnregulator er døgnrytmen, som primært styres af lys og mørke, godt understøttet af sociale aktiviteter som at spise eller være aktiv i løbet af dagtimerne. Døgnrytmen nulstilles hver dag, når det første lys rammer nethinden. Og selv 1-2 timers forskydning medfører en forstyrrelse i kroppen i stil med jetlag.

Når din baby fødes, kender den ikke forskel på dag og nat – og det er dette, som styrer døgnrytmen. Den er således alene styret af søvnpres – balancen mellem at være træt eller frisk.

Din baby skal faktisk være mindst 3-4 måneder gammel, inden signalstoffet melatonin, der signalerer ‘nat’, begynder at blive produceret i store nok mængder til, at det har en mærkbar effekt på barnet. Og så alligevel ikke. For undersøgelser viser samtidig, at børn, der allerede fra fødslen udsættes for godt med lys og aktivitet i dag timerne helt fra morgenstunden, udvikler dette tidligere end børn der ikke udsættes for det samme.

Så vil du hjælpe din baby med at kende forskel på dag og nat og understøtte denne biologiske proces, er det op og i gang. Ud i lyset, luften og livet med din baby.

Bonus: Dette hjælper også din krop til at regulere sig. Og ammer du, hjælper det dine bryster med at udskille henholdsvis ‘aktivitets’- og ‘søvnhormoner’ i mælken på de rigtige tidspunkter af døgnet. Dette understøtter også babyens etablering af en døgnrytme.

8. Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn

Som vi lige har skrevet i afsnit 6, indeholder modermælken hormoner. Hormonerne har til formål at hjælpe barnet med at etablere og regulere døgnrytmen – for både forælder og babyens skyld.

Modermælk er simpelthen lavet til at berolige, trøste, stille tørst og sult. Og til at signalere hvornår det er nat og dag. Når babyen sutter mælken i sig i løbet af dagtimerne, beroliger det babyen og hjælper den til at glide ind i søvnen. U anset om det er modermælk eller modermælkserstatning.

Hele samspillet mellem den ammende og barnet er designet til at tippe balancen mellem vågenhed og søvn. Barnets sutten, den voksnes kærlige arme, modermælkens beroligende hormoner, der fylder babys mave og udskillelsen af CCK-hormonet i barnets mave, gør baby træt og døsig. Hele samspillet - mellem barnets sutten, den voksnes kærlige arme modermælkens beroligende hormoner, der fylder babys mave, udskillelsen af CCK-hormonet i barnets mave, er designet til at tippe balancen mellem vågenhed og søvn.

Processen er således designet til at hjælpe babyen ind i søvnen.
Om natten med den ekstra bonus, at modermælk indeholder melatonin og andre søvndyssende hormoner, som alene skal være til stede i nattetimerne.

Babyen skal have mælken uanset, så sig pænt tak for hjælpen til den varme mælk og ’sov godt’ til din baby.

10 ting du gerne vil vide om baby- og børnesøvn

9. Søvn kan se ud på mange måder

Der findes ikke rigtig og forkert søvn. Der kan findes søvn, der ikke fungerer – og det er noget helt andet. Det er søvn, uanset om din baby sover 30 minutter ad gangen i en strækvikle efterfulgt af 1 times lur i sengen, eller om I starter med 45 minutter på fuld mælk i slyngevuggen eller vuggen efterfulgt af en flaske mælk i sofaen. Al søvn er god søvn – så længe det virker for jer.

Nogle babyer elsker barnevognen, fra dét sekund de ligger i den, og tager gerne både 3 og 4 timer i streg. Andre babyer skriger, bare de ser den, men ligger gladeligt i slyngevuggen eller vuggen, lige indtil du undrer dig over, at der stadig ikke er nogle lyde fra babyen.

Nogle babyer har brug for at snacke lidt ved brystet eller flasken hver time, mens andre børn ikke kan blive færdige med måltidet hurtigt nok og derefter går kold i flere timer.

Nogle tumlinger laver nærmest gymnastik i søvne og har gavn af en stramt puttet dyne eller en tyngdepose for at hjælpe dem med at mærke deres krop. Andre kan ikke have så meget som en snip af dynen på sig uden at blive rigtig kede af det.

Nogle babyer sover 15 timer i døgnet, når de er 9 måneder gamle, mens andre sover 9 timer i døgnet. Nogle sover 3-4 powernaps eller 1 lang og 2 korte lurer, når de er 9 måneder. Andre sover 1 lur, og så er de færdige med det for den dag. Nogle går i seng, når klokken er 19-nul-dut, andre ser flimmer med mor og far, til klokken er mange.

Det hele er normalt – og det handler om at finde ud af, hvad lige præcis dit barn og du trives godt med. Og så at finde ud af det igen og igen, som det ændrer sig med ugers eller måneders mellemrum.

Så længe din baby vokser, som den skal, fylder sine bleer, overvejende er glad, vil lege og søger kontakt til dig (og ledninger og skuffer og fjernbetjeningen) – så får din baby åbenlyst nok søvn.

 Vi siger det derfor lige igen – der findes ikke rigtig og forkert søvn.

Find de løsninger og hjælpemidler, der virker for jer, og luk øjne og ører for alt andet.

10. Din baby kan godt tåle, at I prøver lidt forskelligt

Din baby er ikke lavet af porcelæn. Uanset om det er dit første eller sjette barn, så er din baby lavet til at kunne tåle, at du prøver lidt forskelligt. At du faktisk ikke rigtigt ved, hvad du laver. Både du og din baby er og bliver pattedyr – født til at finde ud af det sammen, efterhånden som I prøver jer lidt frem.

Så har vi bøger og fagpersoner og artikler på nettet – lige som den, du er ved at læse nu.

Og det kan være ganske brugbart at have noget at orientere sig imod, men man kan også støde på ting, der ikke ligefrem er hjælpsomt. Ting, der måske mere sætter gang i bekymringstanker.

Din baby aner intet om disse informationer, gode fifs og planer for eksempelvis ‘gode sovevaner’. Din baby kender kun dig og orienterer sig alene mod dig, når den skal forsøge at finde ud af, hvad der foregår omkring den. Når den skal fortælle dig, hvad den har brug for, og aflæse, om du mon har forstået det, eller om der skal skrues lidt på typen af gråd og på volumen.

Og det er dét, du skal huske. I to er dem, der skal finde jeres vej sammen. Nogle gange finder I noget, der virker med det samme. Andre gange finder I mere ud af, at det ikke lige var dén vej, I skulle gå.

Du kan have informationer fra artikler som denne i tankerne, som noget du kan støtte dig til, så du ikke starter fra nul. Det meste vil nok passe rimeligt godt på din baby, for de er heldigvis også ens på en masse punkter. Men der vil også være noget, som slet ikke passer på netop din baby.

Lægger du din baby i tremmesengen med et hyl som reaktion, men pludrer babyen i slyngevuggen eller vuggen – så har I fundet jeres løsning. Og så er det jo lige meget hvad fagpersoner, bøger eller artikler siger.

Prøv jer frem med putterutiner, forskellige hjælpemidler som strækvikler, dyner, white noise, forskelligt tempo på vuggemotoren, små eller store nusseklude osv. Brug det, der virker, så længe det virker – og når det ikke virker længere, så prøv noget andet.

Der kan simpelthen ikke ske noget ved at prøve sig frem – fordi der jo ikke er noget, der hedder rigtig eller forkert søvn.

11. Opsummering

  • Din baby er programmeret til at søge fysisk kontakt med dig.
  • Din baby kan allerede sove og har ikke brug for at ‘lære at sove’.
  • Opvågninger om natten er naturlige og tjener et formål.
  • Behov for hjælp til at sove er helt normalt.
  • Det er normalt at føle sig helt omtumlet af at blive vækket.
  • Din babys udvikling er ikke afhængig af lange søvnstræk.
  • Lys, luft og aktiviteter i en fast døgnrytme hjælper søvnen på vej – for jer begge.
  • Mælk er en nem og naturlig genvej til søvn.
  • Søvn kan se ud på mange måder.
  • Din baby kan godt tåle, at I prøver lidt forskelligt.

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Kurv

Din kurv er tom.

Udforsk Moonboon

Vælg variant