Putterutiner og putteritualer: En vejviser til drømmeland

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Sovende Børn.

Moonboon arbejder tæt sammen med NGOen Sovende Børn og deres team af specialister om at levere nutidig, relevant rådgivning og vejledning indenfor børn og babyers søvn. Læs mere om Sovende Børn i bunden af indlægget.

 

Nærmest uanset hvor man læser, eller hvem man taler med, er der bred enighed om, at det er vigtigt at have en putterutine eller et putteritual – sådan virkelig vigtigt. Man kan finde utallige beskrivelser af, at barnet nemmere falder i søvn og sover bedre, når man har et putteritual eller en putterutine.

Hvorfor er det, at en putterutine eller et putteritual er så vigtigt? Og måske endnu vigtigere: Hvordan laver man så en god putterutine eller et godt putteritual? I hvilken alder skal man begynde med et putteritual? Og er det bedre at læse en bog end at synge en sang som en del af putterutinen?

Det vil søvnvejleder Mia Bjørnfort fra Sovende Børn kigge på i denne artikel, og hun giver samtidig konkrete eksempler på putteritualer til forskellige aldre.

 

Putterutinen viser vejen til ro – og dermed søvn

En putterutine er i bund og grund bare en vane. Når man gør noget på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge, hver gang man gør det – så bliver det til en vane.

Vaner skaber ro, fordi både krop og sind ved, hvad der skal ske, og dermed kan slappe af. Det er også derfor, det kan være så svært at droppe en vane – fordi kroppen helst ikke vil ud af den der komfortzone, men bare gerne vil have, at tingene er, som de plejer. ‘Plejer’ er trygt og rart.

 

Nervesystemet er nøglen

Hvis vi skal nørde lidt, så giver ‘plejer’ kroppen mulighed for at blive i det parasympatiske nervesystem, som er kroppens balance, hvor den slapper af og lader op, og hvor blodtryk, puls og hjerteaktivitet er sænket.

Nye ting derimod kan få kroppen til at være lidt på vagt overfor, hvad der mon sker nu, hvordan det vil føles, og om det mon er farligt Kroppen er her i det sympatiske nervesystem – klar til at forsvare sig ved behov med skærpede sanser og koncentrationen i top. Måske du kender følelsen fra første dag på et nyt job? Din krop har nærmest fået et skud ekstra energi af spændingen og nervøsiteten. 

Uanset om vi kalder det en (putte)vane, en (putte)rutine eller et (putte)ritual – så er det genkendeligheden i ‘det, vi plejer’, der giver roen.

Læs mere om putterutiner, og hvordan man kan bruge vaner proaktivt i forbindelse med putning på Sovende Børns hjemmeside:
Putterutinen: Betingede reflekser

 

Søvn kan ikke ske i det sympatiske nervesystem – uanset hvor mange gange man vugger og ‘shysser’ og synger ‘Pjerrot sagde til månen’. Det er ren biologi – og det er grunden til, at langt de fleste babyer og børn har brug for hjælp til at finde ind i søvnen. Den hjælp vil ofte være en del af en putterutine.

Du kan blive klogere på emnet i vores artikel om søvnhjælp lige her:
SØVNHJÆLP: HJÆLP DIT BARN IND I SØVNEN

 

Putningen begynder allerede, når I står op

Ja, vi ved godt, at det lyder skørt, men det er altså rigtigt. 

Lad os forklare:

Mennesker har et indre biologisk kropsur, som styrer kroppens funktioner døgnet igennem. Det er super smart, at kroppen forstår, at om dagen er man aktiv, og om natten sover man. Hvis der er kuk i dette indre ur, så kan selv 5 bøger, 7 godnatsange og halvanden times vugning hver evig eneste aften være ligegyldigt – så er der ikke balance i kroppen og dermed heller ikke i søvnen.

Både ny og ældre forskning peger på, at et fast stå op-tidspunkt, hvor kroppen udsættes for godt med lys, er en af de stærkeste faktorer i en sund og balanceret døgnrytme. Så derfor: Vil man skabe en god putterutine, er det oplagt at starte med at understøtte døgnrytmen, så kroppen er i balance og rent faktisk kan få noget ud af putteritualet.

Vi har skrevet et helt blogindlæg om det med døgnrytme, som du kan læse lige her:
DØGNRYTME: HJÆLP DIN BABY IND I EN GOD DØGNRYTME

 

Putteritualet må passe til barnets behov og alder

Jo yngre barnet er, jo mere simpelt må et putteritual være. Det giver ikke så meget mening at læse et kapitel af Ronja Røverdatter for baby på 3 måneder, hvorimod en ældre søskende nok vil nyde netop dét.

Samtidig kan et putteritual også udvikle sig til at være for langt, indeholde for mange ting og ende med faktisk at blive en rigtig træls affære, der ikke engang ender med søvn.

Vi vil herunder komme med lidt eksempler på alderssvarende putteritualer. Det er alene forslag – har I fundet noget, der virker super godt for jer, så er det naturligvis dét, I skal gøre.

Bemærk, at aldersgrupperne overlapper for at tage højde for børns individuelle udvikling.

 

Putteritual til baby på 0-3 måneder

En helt lille baby har endnu ikke lært at ‘være i verden’ og vil derfor i langt de fleste tilfælde have behov for masser af kropskontakt, vuggende bevægelser og mælk for at finde ind i søvnen. Det er helt normalt, og dette understøtter babyens overgang fra livmoderen til den store vide verden. 

Her nogle eksempler på en putterutine til en helt lille baby, der endnu ikke kender forskel på nat og dag. 

  • Lyset dæmpes, ren ble, mælk og babyen ligger i slyngevuggen eller strækviklen, imens større søskende får læst bog og sunget godnatsang ved siden af. Måske der skal mere mælk til med jævne mellemrum – det er helt normalt.
  • Lyset dæmpes, ren ble, mælk og babyen falder i søvn i en strækvikle, imens der spilles stille musik, eller tv’et kører med lav lyd.
  • Lyset dæmpes, ren ble, mælk og babyen falder i søvn mave-mod-mave eller ved brystet, imens babyen nusses, og der synges en sang.

Bemærk: Så lille en baby kan sagtens spise on/off over noget tid i forbindelse med putning. Måske du har hørt det omtalt som at ‘tanke op til natten’. Det betyder desværre ikke, at baby så ikke også skal bruge mælk om natten, selvom det kunne være rart.

 

Putteritual til baby på 2-6 måneder

Med en baby på 2-6 måneder kan man så småt begynde at lægge en hygge-aktivitet ind i putteritualet, da babyen nu har mere nysgerrighed på verden, sin krop og menneskerne omkring sig.

Her er nogle eksempler på en putterutine til en lille baby på 2-6 måneder, der har begyndende døgnrytme og dermed langsomt er ved at lære forskel på nat og dag.

Grundformen er, at babyen gøres klar til natten, har én godnat-aktivitet, som KUN gøres i forbindelse med putningen til nat, og så hjælpes til at sove.

  • Lyset dæmpes, ren ble og nattøj på, imens tæerne tælles, eller hænderne klapper en kage. Børste tænder/gummer, en tår mælk og så i slyngevuggen eller være med på armen/i skødet, imens større søskende får læst bog og sunget godnatsang ved siden af. Sover babyen ikke, når de store er puttet færdig, kan man vugge videre, give mere mælk og i det hele taget tilbyde almindelig søvnhjælp
  • Lyset dæmpes, ren ble, lidt creme på ben og fødder med gode dybe strøg, imens I taler om dagen, der er gået, og hvad der skal ske i morgen. Herefter mælk og falde i søvn i strækviklen, imens der spilles stille musik, eller tv’et kører med lav lyd.
  • Lyset dæmpes, et aftenbad, der skiftevis er et rigtigt bad og en vasketur med en vaskeklud, ren ble, nattøj og dejlig mælk. Falde i søvn i ske, armhule eller ved brystet i den store seng eller sofaen, imens babyen nusses, og der synges en sang. Babyen lægges eventuelt i sin egen seng, når babyen er faldet i søvn.

 

Putteritual til baby på 4-12 måneder

Nu begynder babyen at kunne koble få handlinger sammen til en sammenhæng og vil få en bedre og bedre forståelse af dette. Nu kan der laves en putterutine, som indeholder for eksempel en bog eller en anden aktivitet, som babyen selv deltager i.

Nu begynder man at kunne se forskel på de børn, som trives bedst med ro, ro, ro – og de, som faktisk trives bedst med en lille tumleleg inden sengetid. Nogle børn kan lide begge dele, og her kan man kombinere det, så man først tumler og bagefter er rolige.

Her er nogle eksempler på en putterutine til en lidt større baby på 4-12 måneder, der har etableret en døgnrytme og forstår forskel på nat og dag. Grundformen er, at babyen gøres klar til nat, har én eller to godnat-aktiviteter, som KUN gøres i forbindelse med putningen til nat, og så hjælpes til at sove. 

Rolig version:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder/gummer. I finder en eller to bøger fra et lille udvalg på 3-5 bøger, der passer til putning, hvilket vil sige, at de er korte og med meget tydelig handling eller blot pegebøger. Når I har så lille et udvalg, bevarer I genkendeligheden, og bogen vil dermed berolige og ikke være ‘spændende’.

Når I læser eller taler om bogen, er det i langsomt tempo og med en rolig stemme. Imens eller efter, I har læst, får babyen mælk.
Når I har læst færdig, hjælpes babyen ind i søvnen med vuggen, nus, mere mælk eller lignende.

Det kan også være, at babyen får lidt mere mælk, vugges næsten i søvn og så lægges i en slyngevugge, hvor motoren tændes.
Det kan også være at vugge babyen i favnen siddende på kanten af sengen, imens den får mælk, hvorefter du skiftevis sidder og vugger og står op og svajer.

I kan også ligge sammen i sengen og nusse, få lidt mælk og for eksempel høre musik eller synge en sang. Eller du kan med meget rolig og langsom stemmeføring fortælle din baby om dagens gang, og hvad der skal ske dagen efter, imens I nusser, indtil babyen sover.

 

Tumle-version:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder/gummer. I går ind i det rum, baby sover i, og tumler i sengen eller på en madras på gulvet. Eller I tager en ‘godnatdans’ hvor du danser rundt med baby i favnen.

Nogle børn nyder at blive ‘kastet’ ned i den store seng, hvor dynen er lagt i en blød bunke, så babyen lander blødt – eller at få en kildetur eller en omgang ‘titte-bøøh’ i en lidt vild udgave.

Når I har tumlet lidt, kan du ganske overdrevent lave ‘pyyyyh-’ og ‘puuuhaaa’-lyde og hjælpe babyen med at stoppe vilderiet og komme ned i gear og putte sig til at sove. Det kan være, ved at babyen får mælk og lægges i en slyngevugge, eller ved at babyen vugges i favnen siddende på kanten af sengen imens den får mælk. Eller ved at I ligger sammen i sengen og nusser, får lidt mælk og for eksempel hører en søvnhypnose-historie eller synger en sang. Eller at du med meget rolig og langsom stemmeføring fortæller baby om dagens gang, og hvad der skal ske dagen efter.

 

Kombineret tumle/ro-version:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder/gummer. I finder en bog og går ind i det rum, baby sover i.

Nu kan I tumle i sengen, trille bold/møve på en madras på gulvet eller tager en ‘godnatdans’, hvor du danser rundt med baby i favnen.

Når I har tumlet, den tid du synes, eller for eksempel trillet bold 10 gange, danset til én sang eller hoppet 5 gange i sengen, så finder I bogen frem og læser denne.

Du hjælper nu babyen til at sove, eksempelvis ved at baby får mælk, vugges næsten i søvn og så lægges i en slyngevugge, hvor motoren tændes.
Det kan også være at vugge babyen i favnen siddende på kanten af sengen, imens den får mælk, hvorefter du skiftevis sidder og vugger og står op og svajer.

I kan også ligge sammen i sengen og nusse, få lidt mælk og for eksempel høre musik eller synge en sang, eller du kan med meget rolig og langsom stemmeføring fortælle baby om dagens gang, og hvad der skal ske dagen efter, imens I nusser, indtil baby sover.

 

Putteritual, hvor babyen falder i søvn i egen seng/vugge/slyngevugge:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder/gummer. I finder en bog og går ind i det rum, baby sover i. I læser bogen, imens baby sidder på skødet, eller imens baby sidder/ligger i sengen/slyngevuggen, og du sidder på en stol eller på gulvet ved siden af. Er babyen i en seng/slyngevugge, kan I holde i hånd imellem tremmerne/igennem åbningen, eller bogen kan holdes inde på babys side.

Måske har babyen brug for at blive taget op og vugget lidt engang imellem eller brug for at tumle sig selv i søvn eller ligge og kigge lidt. Måske har babyen det fint med at ligge lidt selv, men har så brug for at blive vugget helt i søvn.

Processen med at sikre at babyen er tryg ved sit sovested, og – på sigt – kan falde i søvn i sengen, kan se ud på mange måder. Udviklingen er sjældent lineær, og man bør ikke være bange for at tage babyen op og hjælpe den ind i søvnen for derefter at lægge babyen ned igen. En langsom udvikling med ét skridt frem og nogle gange to tilbage vil i langt de fleste tilfælde være den sikre og trygge vej frem. Med tålmodighed sikrer man, at baby ikke presses, og at udviklingen sker i et tempo, baby kan være med til.

 

Bemærk:

Bliver dit barn uanset alder på noget som helst tidspunkt ked af at være i sengen/slyngevuggen, må barnet tages op og beroliges, hvis et ganske kortvarigt forsøg på at berolige nede i sengen/slyngevuggen ikke virker. Børn, der ikke tages op, lærer ikke at blive rolige nede i sengen/vuggen de lærer, at de ikke får hjælp, selvom de giver signal til at være utrygge.

Et barn der græder, kalder efter at blive taget op eller at have fysisk kontakt, og som IKKE mødes i dette behov, vil aktivere det sympatiske nervesystem
altså kroppens fare-tilstand. Man kan ikke falde i søvn, hvis kroppen er i en fare-tilstand.

Nogle børn udvikler en regulær angstlignende modvilje mod sengen/slyngevuggen som følge af en sådan tilgang og vil begynde at skrige og kæmpe imod, bare de ser sengen/slyngevuggen eller værelset, de sover i. En sådan reaktion kan tage uger eller måneder at komme sig fra så hellere tage det roligt i første omgang end presse barnet og ende med at skulle starte forfra.

 

Putteritual til barn på 1-2 år

Babyen – eller tumlingen – har nu en veludviklet forståelse af handlingsrækker og kan sagtens forstå, at det at få nattøj på er første trin i putterutinen. Barnet kan derfor også forstå, at det at få nattøj på ender i at skulle sove – og så har vi måske balladen.

Barnet har nemlig nu samtidig forstået, at det er sin egen person med sin egen vilje.

Barnet kan derfor eksempelvis stritte imod at få nattøj på, fordi det bare gerne vil lege videre.

Hvis vi tænker på os selv, og hvor svært det kan være at slukke for tv’et og gå i seng, så er det ganske forståeligt, at det kan være rigtigt svært, når man er lille.

Putteritualerne for denne alder må derfor have fokus på at være noget, barnet nyder – så godt som det nu engang kan lade sig gøre.

Der er ikke megen forskel på putteritualet til det mindre barn på 4-12 måneder og putteritualet til barnet på 1-2 år. Den største forskel er nok, at nogle børn ikke længere får mælk ved sengetid, og at man kan udvide til for eksempel at læse to-tre små bøger eller én lidt længere, eftersom barnet nu kan holde opmærksomheden i længere tid og har brug for lidt længere tid til at finde roen i sin krop.

Trille- og krybegymnastik ved sengetid kan udvides med lidt hoppen i sengen, kolbøtter eller at blive rullet stramt i dynen og ‘æltet’ som en franskbrødsdej. Dette hjælper barnet til lige at mærke sin krop, inden det skal give sig hen til søvnen.

Det er stadig helt normalt, at barnet har brug for kram, nus, at blive vugget og hjulpet ind i søvnen. En forventning om, at barnet kan ligge stille og falde i søvn uden hjælp, er for langt de fleste ikke realistisk og kan således skabe uhensigtmæssige situationer, hvor man som forælder kommer til at bede barnet om noget, det ganske enkelt ikke kan.

Eksempler på putteritualer til babyer og børn på 1 eller 2 år kan være:

 

Rolig version:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder, imens du fortæller barnet, hvad der skal ske nu: ‘Du skal have nattøj på og have børstet tænder. Så skal vi finde en bog, som vi kan læse, og når vi har læst, er det sovetid’.

Gennemgangen af putteritualet giver barnet en klar ide om, hvad der skal ske, og støtter barnet i følelsen af, at I er fælles om det her.

I finder en eller to bøger, der passer til putning. Det handler om genkendelighed, og det kan derfor være fint at skifte imellem et mindre udvalg af bøger. Nogle børn vil gerne læse den samme bog flere uger i streg.
Når I har læst færdig, hjælpes barnet ind i søvnen med vuggen, nus, mere mælk eller lignende.

Barnet får måske lidt mere mælk eller en tår vand, vugges næsten i søvn og lægges i en slyngevugge, hvor motoren tændes.
Det kan også være, at du sidder med dit barn i favnen på kanten af sengen, imens du synger og vugger/vipper lige så stille.

I kan også ligge sammen i sengen og nusse, høre en søvnhypnose eller godnathistorie eller synge en sang. Eller du kan med meget rolig og langsom stemmeføring fortælle barnet om dagens gang, og hvad der skal ske dagen efter.

 

Tumle-version:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder, imens du fortæller barnet, hvad der skal ske nu. Eksempelvis: ‘Du skal have nattøj på og have børstet tænder. Så skal vi slå 10 kolbøtter – det er lige så mange gange som dine fingre/tæer. Kom, lad os tælle: Eeeeen, toooo, treee …. TI! Og så kaster jeg dig i seng, så du kan sove liiige til imorgen’. Gennemgangen af putteritualet giver barnet en klar ide om, hvad der skal ske, og støtter barnet i følelsen af, at I er fælles om det her.

I går ind i det rum, barnet sover I, og tumler i sengen eller på en madras på gulvet. Eller I tager en ‘godnatdans’, hvor du danser rundt med barnet, eventuelt i favnen.

Nogle børn nyder at blive ‘kastet’ ned i den store seng, hvor dynen er lagt i en blød bunke, så de lander blødt – eller at få en kildetur eller hoppe i sengen og falde omkuld.

Når I har tumlet lidt, kan du give barnet besked på, at det er ‘sidste gang’, eller når den her sang/kolbøtte er færdig, så er det sovetid.

Måske I ligger sammen, måske du sidder, og holder i hånd. Måske barnet får lidt mælk eller en tår vand og vugges i søvn siddende på kanten af ,. Måske I hører en søvnhypnose-historie, synger en sang eller du med meget rolig og langsom stemmeføring fortæller barnet om dagens gang, og hvad der skal ske dagen efter.

 

Putteritual, hvor barnet falder i søvn i egen seng:

Lyset dæmpes, ren ble, nattøj på og børste tænder/gummer. I finder en bog og går ind i det rum, barnet sover i. I læser bogen, imens barnet sidder på skødet eller sidder/ligger i sengen, og du sidder på en stol eller på gulvet ved siden af.

Er barnet i en seng med tremmer, kan I holde i hånd imellem tremmerne/åbningen, eller bogen kan holdes inde på barnets side.

Måske barnet har brug for at blive taget op og vugget lidt engang imellem, måske barnet har brug for at tumle sig selv i søvn eller ligge og kigge lidt. Måske barnet har det fint med at ligge lidt selv, men har så brug for at blive vugget helt i søvn.

 

Putteritual til barn på 3-4 år og 5 år eller ældre

Når barnet bliver 3-4 år, opstår der ofte et ønske – eller måske endda en forventning om – at barnet skal kunne puttes med en bog og et kys og så ligge og falde i søvn selv. Nogle har en forventning om dette endnu tidligere. 

Hvis vi skal være helt ærlige, så kan de færreste forældre nok sige sig fri for at have dage, hvor man bare gerne vil have, at det der barn sover – helst for 5 minutter siden. Ikke fordi vi ikke elsker barnet eller forstår vigtigheden af tid og ro. Ene og alene fordi vi er trætte, udkørte og bare gerne vil have ‘fri’.

Nogle børn er klar til at falde i søvn uden konstant tilstedeværelse af en forælder allerede i 3-4 års-alderen, nogle endda tidligere. Nogle børn er først klar, når de er 7-8 år, måske endda senere, hvis man på et tidligere tidspunkt har være lige vedholdende nok i forsøget på at ‘falde i søvn selv’, og barnet dermed har fået negative oplevelser med sengetid.

Tumlingen eller det større barn kan have vældig meget modstand på sengetid – særligt hvis de oplever. at forældrene har ‘travlt’ med at få putningen overstået, eller barnet stilles overfor eksempelvis at falde i søvn alene, trods barnet ikke er klar til dette. 

Der er ikke umiddelbart forskel på putteritualer til denne aldergruppe og aldersgruppen 1-2 år. Nogle børn får lidt at drikke, tumler lidt, læser en bog eller hører søvnhypnose, godnathistorie eller musik. Nogle børn ligger selv, og nogle børn ligger med en forælder eller med en søskende.

Hvis man ønsker at prøve at gå lidt til og fra barnet, kan det eksempelvis se sådan ud:

 

Jeg glemte noget:

Putteritualet er overstået, og der er sagt godnat.

Men hov, du glemte da vist noget – noget du er nødt til liiige at gøre.

  • ‘Jeg tror, jeg glemte at sætte mælken ind. Jeg tjekker lige, så kommer jeg igen.’

  • ‘Aiii, jeg skal simpelthen sådan tisse.’

  • ‘Hov, jeg glemte din sut.’

  • ‘Jeg tror katten/hunden laver noget, den ikke må. Jeg tjekker lige.

 

Kald gerne ind til barnet, imens du er væk. For eksempel ‘Jeg kommer nu.’ eller ‘Sååå er jeg færdig.’.

Det er enormt vigtigt, at du ikke ‘trækker den’ til en start. Du må komme tilbage lynhurtigt, så barnet oplever at kunne stole på dig – og aldrig gå, hvis barnet udviser utryghed ved det.

 

Du kan lige … så kommer jeg om lidt:

I er midt i putteritualet og skal for eksempel til at hoppe eller læse bog. Du sætter barnet igang med aktiviteten og siger, at du kommer lige om lidt, når du har tisset, vasket gryden eller lukket katten ind. Du kalder ind til barnet, imens du gør tingen. ‘Hopper du stadig? Jeg kommer lige om lidt’ – og så kommer du rent faktisk.

Ideen er, at barnet er i sengen lidt selv som forberedelse til at ligge i sengen, imens du ‘lige skal noget’ som beskrevet ovenfor.

 

Jeg rydder op, imens du falder i søvn:

Inden I går i gang med putteritualet, fortæller du barnet, at i dag kan I læse 2-3-4 bøger eller slå 20-30 kolbøtter mere, end I plejer, og så kan barnet ligge og lytte til musik, en lydbog eller dig, der synger, imens du lige rydder op i køkkenet – og så kommer du ind og sidder bagefter.

Ideen er at forklare barnet, at det kan få mere hygge, hvis du rydder op, imens det ligger selv.

I starten skal du være lynhurtig til at rydde op, og du kalder flere gange ind til barnet, at du ‘kun mangler gryderne’ og ‘jeg tørrer lige bordet af’, så barnet er helt med på, at du virkelig er i gang med at rydde op i køkkenet.

På sigt vil barnet langsomt vænne sig til at ligge lidt selv, med din stemme der forsikrer om, at du stadig er der – eller lydene fra gryder og vand.

Kalder barnet, går du ind til barnet med det samme og beroliger det. Du kan så prøve at sige, at du ‘lige tager det sidste’. Udviser barnet utryghed ved at ligge alene, eller ved at du går, eller græder det ligefrem, bliver du naturligvis hos barnet.

 

    Putteritual til baby fra 9-10 måneder eller barn på 1-2 år med ‘motorisk uro’ ved sengetid

    Nogle børn har så meget krudt i numsen og trang til at bruge deres krop, når de skal sove, at de har brug for RIGTIG meget hjælp til at falde i søvn.

    En del af den hjælp kan være at få al den energi ud af kroppen, inden man forsøger at få barnet til at sove. Simpelthen ved at lægge noget aften-gymnastik ind i putterutinen, som vi eksempelvis har beskrevet det i eksemplerne til babyer i alderen 4-12 måneder.

     

    Motorisk uro

    Vi møder ofte beskrivelsen ‘motorisk uro’, når babyen fra cirka 3-4-5-måneders alderen begynder at fange sine fødder, trille, komme op på hænderne eller sågar både hænder og knæ. Hen imod de 8-11 måneder vil mange børn også begynde at sætte sig op, rejse sig op på knæ eller fødder ved møblerne og i det hele taget bare have så travlt med at øve sig i alle de nye seje ting, deres krop kan.

    Også ved puttetid eller midt om natten – nogle gange tilsyneladende i søvne.

    Dette er normal babyadfærd. At bruge beskrivelsen ‘motorisk urolig’ er uhensigtsmæssigt – selvom vi godt forstår, hvordan det kan synes som en korrekt beskrivelse. Babyen okser rundt i sine anstrengelser for at få styr på motorikken. Den udviser i langt de fleste tilfælde ikke en adfærd, der kan betegnes som ‘uro’, forstået som noget der afviger fra normal adfærd. I langt de fleste tilfælde aftager dette med alderen, og barnet får mere ro på sin krop, i takt med at det mestrer færdighederne.

    Rigtig mange børn kan hjælpes til en smule mindre sengeroderi ved at få mere bevægelse i kroppen i løbet af dagen eller op til putningen. Og for eksempel ved at få justeret fordelingen af døgnets søvn, så barnet rent faktisk er træt nok i både krop og sind, når det puttes.

    Oplever man bekymring for, om ens babys kropsbevægelser ved sengetid er normale, kan man altid bede kommunens ergoterapeut eller fysioterapeut om en kort vejledende samtale.

     

    Nogle gange er det ikke nok. Nogle gange vil selv tumleri både i putteritualet, om eftermiddagen og dagen igennem hjemme eller i pasning ikke være nok. Nogle gange vil selv dybe ledtryk, epsom-bad med efterfølgende creme, at rulle barnet stramt i dynen og vugge løs eller hoppe på yogabold i 30+ minutter ikke være nok. Nogle gange vil selv grundig gennemgang af barnets samlede døgnrytme med stå op-tider, lure og sengetider ikke gøre nogen forskel i barnets roderi ved sengetid.

    Nogle gange kan man have gjort alle disse ting, eventuelt samtidig med vejledning fra pasningstilbud, sundhedsplejerske eller ergoterapeut/fysioterapeut – og barnet har stadig rigtig svært ved at finde ro i sin krop ved sengetid.

    Det er rigtig synd for barnet – og forældrene. Børn sover, hvis de kan. Og kan de ikke, så er det som oftest ikke, fordi deres forældre ikke forstår at putte dem, eller at de ikke ‘vil’. Så er det, fordi de har brug for hjælp til at sove, måske en anden slags hjælp end de får, eller fordi noget forhindrer dem i at sove. 

    Der kan en Tyngdevest eller en Tyngdesovepose for nogle give ‘det sidste’, som hjælper barnet til at finde ro i sin krop. Tyngdeprodukter kan være en del af en samlet indsats for at hjælpe barnet til ro i kroppen op til og under selve putteritualet.

    Det er bare vigtigt at forstå, at en Tyngdevest eller Tyngdesovepose ikke er et quickfix, som pludselig får barnet til at sove på 5 minutter og hele natten. Selvom der bestemt vil være forældre, som vil opleve netop dette, så må det ikke være forventningen, når man vurderer, om man skal købe et tyngdeprodukt.

    En putterutine med et tyngdeprodukt ser som udgangspunkt ud som en helt almindelig putterutine – man har bare eksempelvis en Tyngdevest på, imens der læses højt, og barnet falder i søvn, hvorefter den lirkes af.
    Det kan også være babyen, der har en Tyngdesovepose på, imens der læses godnathistorie eller høres søvnhypnose-historie, hvorefter barnet falder i søvn med soveposen på, og den tages forsigtigt af, når barnet sover tungt eller ved første opvågning.

    Der er således ikke noget hokus pokus i det – det er et redskab, man kan bruge, ganske som man ville bruge en dyne at putte barnet stramt i eller en bestemt bamse, som barnet har brug for at nulre med.

     

    Opsummering

    • En putterutine er i bund og grund bare en vane. Når man gør noget på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge, hver gang man gør det – så bliver det en vane.
    • Uanset om vi kalder det en (putte)vane, en (putte)rutine eller et (putte)ritual – så er det genkendeligheden i ‘det vi plejer’, der giver roen.
    • Stå op på det samme tidspunkt hver morgen: Vil man skabe en god putterutine, er det oplagt at starte med at understøtte døgnrytmen, så kroppen er i balance og rent faktisk kan få noget ud af putteritualet.
    • Jo yngre barnet er, jo mere simpelt må et putteritual være.
    • Grundformen på ethvert putteritual og alle aldre er, at barnet gøres klar til nat, har én eller to godnat-aktiviteter, som KUN gøres i forbindelse med putningen til nat, og så hjælpes til at sove.
    • I alderen 0-3 måneder vil de fleste babyers putterutine ganske enkelt være mælk og vuggen.
    • Med en baby på 2-6 måneder kan man så småt begynde at lægge en hygge-aktivitet ind i putteritualet, da babyen nu har mere nysgerrighed på verden, sin krop og menneskerne omkring sig.
    • Ved 4-12 måneder kan der laves en putterutine, som indeholder for eksempel en bog eller en anden aktivitet, som babyen selv deltager i.
    • Ved 4-12 måneder begynder man at kunne se forskel på de børn, som trives bedst med ro, ro, ro – og de, som faktisk trives bedst med en lille tumleleg inden sengetid.
    • Ved 1-2 år har babyen eller tumlingen forståelse af handlingsrækker. Den kan derfor forstå, at det at få nattøj på ender i at skulle sove – og så har vi måske balladen. Putteritualerne for denne alder må derfor have fokus på at være noget, barnet nyder – så godt som det nu engang kan lade sig gøre.
    • En forventning om, at barnet på 1-2 år kan ligge stille og falde i søvn uden hjælp, er for langt de fleste ikke realistisk og kan skabe uhensigtmæssige situationer, hvor man som forælder kommer til at bede barnet om noget, det ganske enkelt ikke kan.
    • Når barnet bliver 3-4 år, opstår der ofte et ønske – eller måske endda en forventning – om, at barnet skal kunne puttes med en bog og et kys og så ligge og falde i søvn selv.
    • Nogle børn er klar til at falde i søvn uden konstant tilstedeværelse af en forælder allerede ved 3-4 år, enkelte tidligere. Nogle børn er først klar, når de er 7-8 år, måske endda senere.
    • Vi møder ofte beskrivelsen ‘motorisk uro’, når babyen fra cirka 3-4-5-måneders alderen begynder at fange sine fødder, trille, komme op på hænderne eller sågar både hænder og knæ. Hen imod de 8-11 måneder vil mange børn også begynde at sætte sig op, rejse sig op på knæ eller fødder ved møblerne og i det hele taget bare have så travlt med at øve sig i alle de nye seje ting, deres krop kan. Også ved puttetid eller midt om natten – nogle gange tilsyneladende i søvne. Dette er normal babyadfærd.
      *
      Oplever man bekymring for, om ens babys kropsbevægelser ved sengetid er normale, kan man altid tale med sin læge, sundhedsplejerske eller bede kommunens ergoterapeut eller fysioterapeut om en kort vejledende samtale.
    • Nogle børn har så meget krudt i numsen og trang til at bruge deres krop, når de skal sove, at de har brug for RIGTIG meget hjælp til at falde i søvn. Selv efter grundig tilpasning af barnets døgnrytme og sensorisk stimuli dagen igennem.
      Tyngdeprodukter kan være en del af en samlet indsats for at hjælpe barnet til at finde ro i kroppen op til og under selve putteritualet.

     

    OM SOVENDE BØRN

    Sovende Børn

    Sovende Børn er et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer. 

    Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.  

     hjemmesiden og deres sociale medier, finder man opdateret og valid information om den tilgængelige forskning samt webinars, workshops, kurser mm.  

    Tak fordi du læser med.

    Jeg hedder Marie, og jeg er mor til en lille dreng. Jeg er også kvinden bag Moonboon, som laver økologisk, bæredygtigt babyudstyr med omtanke for mennesker og miljø.

    Se vores babyudstyr her.

    Min søn skal sove i de bedste omgivelser, og det synes jeg også, dit barn skal. Derfor er jeg særligt stolt af vores GOTS-certificerede slyngevugge og den specialdesignede vuggemotor, som både har hjulpet mig og mange andre forældre til bedre nattesøvn. 

    Du kan følge med i Moonboons univers på Facebook og Instagram eller lære os bedre at kende her.