Hvad er normal babysøvn?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Sovende Børn.

Moonboon arbejder tæt sammen med NGOen Sovende Børn og deres team af specialister om at levere nutidig, relevant rådgivning og vejledning indenfor børn og babyers søvn. Læs mere om Sovende Børn i bunden af indlægget.

Hvad er normal babysøvn egentlig?

Når din baby ikke vil overgive sig til søvnen, når din baby kun falder i søvn ved amning, eller når du oplever, at din baby har en urolig søvn, så kan man som forælder godt komme i tvivl om, det er normalt eller om man gør noget forkert.

Men hvad er ‘normal babysøvn’ egentlig? Hvor meget søvn skal din baby normalt have? Hvornår kan din baby falde i søvn selv? Og hvornår er din baby i den dybe søvn, som mange fagpersoner beskriver som en særlig vigtig søvn?

Vi vil herunder forsøge at give et lille indblik i, hvad mange års forskning og erfaring kan fortælle os om normal babysøvn – og hvad I som forældre kan tænke over, når I er i gang med den sjette kop kaffe og søvnen føles som en flygtig størrelse.

Hvornår er din baby i den dybe søvn?

En basal forståelse for søvnens faser kan være en kæmpe hjælp for mange forældre.

Hvis vi starter med at se på babyens søvnbiologi, så vil de fleste forældre allerede her opleve en enorm lettelse. Det er nemlig sådan, at en babys søvncyklus er ca. 40-55 minutter. Det er noget kortere end din egen. Men på den korte tid når barnet igennem alle de forskellige søvnfaser, som det skal bruge for at udvikle sig. Også den dybe søvn.

Husk! Alle børn er forskellige. Nogle børn klarer derfor det hele på 30-35 minutter – og det er alt sammen helt normalt.

Faktaboks Søvnbiologi

De forskellige søvnstadier er ens for alle mennesker, men måden, de er sat sammen på (søvnarkitekturen), er forskellig afhængig af alder. 

• NREM1 = meget let søvn. Man sover ikke ‘rigtigt’ endnu og er stadig bevidst. Voksne kan tage en tår vand, gå ud at tisse eller putte sig med dynen. Man kan også kalde det ‘let opvågning’, når det sker om natten. 
• NREM2 = let søvn. Man sover, men kan vækkes af ganske lidt forstyrrelse. 
• NREM3 = dyb søvn. Her er det ubehageligt at blive vækket. 
• NREM4 = meget dyb søvn. Her er det svært at vække personen, og det føles ubehageligt at blive vækket. 
• REM = drømmesøvn. Kan nemt vækkes. 

Langt de fleste kan godt se, hvornår et barn sover tungt (NREM3/4).

Barnet ligger helt stille, man kan røre og måske endda flytte dem, uden at de reagerer nævneværdigt. Man kan måske se og høre, at vejrtrækningen er helt tung, rolig og langsom.

Når barnet er i den lette søvn (NREM1/2 og REM), vil vejrtrækningen derimod være hurtigere, måske endda skiftende. Barnet vil være mere ‘aktivt’ med sin krop, og man kan ofte tænke, at det er ved at vågne, eller at det har ‘en urolig søvn’.

Den nyfødte babys søvncyklus er på ca. 40-50 minutter og ser sådan ud:

• Den nyfødte baby falder i søvn direkte ind i REM-søvnfasen. 

• Herefter overgår den nyfødte baby til NREM3- og 4-søvnfaserne. 

• Den nyfødte baby går tilbage til REM-søvnfasen. 

Nu er den nyfødte babys søvncyklus slut – og en ny kan begynde. 

Når din baby er ca. 2-6 måneder, får han eller hun to nye søvnfaser: NREM1 og 2. Forældre vil tit opleve, at babyens søvn bliver anderledes – sværere – og at babyen skal have (meget) mere hjælp til at sove.

Det handler simpelthen om, at barnet nu oplever den lette ‘falde i søvn’-søvn – og det har det aldrig prøvet før. Hos nogle børn vil det se ud, som om de ikke vil overgive sig til søvnen, men det handler nærmere om, at de endnu ikke kan. Ikke uden hjælp.

Fra 2 til 6 måneder og frem er din babys søvncyklus stadig på ca. 40-50 minutter:

• Barnet starter i NREM1-søvnfasen og glider ind i NREM2-søvnfasen, HVIS barnet ikke forstyrres og får den søvnstøtte, det har brug for.  

• Herefter skifter barnet til NREM3- og 4-søvnfaserne. 

• Barnet går nu tilbage til NREM2- og 1-søvnfaserne. 

• Barnet går ind i REM-søvnfasen. 

• Barnet slutter i NREM1-søvnfasen.  
   
  Nu er barnets søvncyklus slut – og en ny kan begynde. 

Jo yngre barnet er, des mere af barnets søvn foregår i REM- og dyb NREM-søvn. For eksempel bruger en nyfødt baby 50 % af tiden i REM-søvn – ‘den dybe søvn’.

Det er her, hvor krop og sind hviler og får ny energi. Og der er masser af den dybe søvn hos både nyfødte og ældre babyer. Dette bør berolige forældre til babyer, der har tendens til at vågne mellem hver søvncyklus.

Du kan læse meget mere om babyers søvnbiologi og døgnrytme her.

Hvor meget søvn skal din baby have?

Det korte og lidt kedelige svar er, at det er individuelt fra barn til barn.  

De sidste mange årtiers forskning har vist, at der er stor forskel på, hvornår, hvor længe og hvordan barnet sover. Det afhænger både af det enkelte barn og den enkelte familie – og i høj grad også af det samfund, barnet lever i. 

Måske har du set skemaer, der beskriver, hvor meget søvn en baby skal have ud fra barnets alder. Nogle skemaer har endda beskrivelser af, hvornår babyen skal sove og hvor længe.  
 
Disse skemaer er ofte ment som en hjælp til forældre. Men hvad betyder det for dig, hvis din babys søvn ikke stemmer overens med den, der bliver beskrevet i skemaet?  

Husk, at alle børn er forskellige. Nogle børn har et lavt søvnbehov, nogle har et højt. 

For eksempel kan en baby på 9-10 måneder trives fantastisk med ni timers nattesøvn (med opvågninger naturligvis) og en enkelt middagslur på en time, mens en anden baby på 9-10 måneder sover 10-11 timer hver nat (med opvågninger) og to lure på to timer. Det er helt individuelt fra barn til barn. 

At forsøge at få en baby til at sove, som ikke har behov for mere søvn, er ikke kun stressende. Det modvirker også barnets positive oplevelse af søvn og det at blive puttet. For at drage en parallel til dig selv, så kan du heller ikke nødvendigvis sove kl. 20, blot fordi din partner er træt der, vel? 

Forskning arbejder med statistik og fortæller således alene noget om, hvordan ‘de fleste’ børn sover, ikke hvad lige netop DIN baby har brug for. 

Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at man ser mere på sit barn og barnets behov, end på et skema. 

En meget overordnet rettesnor til søvnen på et helt døgn

Baseret på forskning og Sovende Børns erfaringer.

Nyfødte (0-3 måneder): 

Ca. 14-17 timers søvn: Lure og nattesøvn er helt som vinden blæser. 

Babyer (4-11 måneder): 

Ca. 12-15 timers søvn: Barnet sover 1-4 lure og sover regulær nattesøvn, ofte med opvågninger hver til hver anden time i tidsrummet 22-05. 

Tumlinger (1-2 år): 

Ca. 11-14 timers søvn: Barnet går fra to til en lur og sover regulær nattesøvn, mange med 1-3 opvågninger, en del fortsætter med opvågninger hver til hver anden time i tidsrummet 22-06. 

Ældre børn (3-5 år): 

Ca. 10-13 timers søvn: Nogle børn sover til middag i starten af det fjerde leveår, men de fleste vokser fra denne, inden de fylder fire år. Barnet sover regulær nattesøvn, en del stadig med én til flere opvågninger nogle eller alle nætter. 

Bemærk, at der altid vil være børn, som sover mere eller mindre end ovenstående – og det kan være helt normalt for det barn. 

Hvis du gerne vil have ovenstående information i et skema, så finder du det her.

Hvornår kan din baby falde i søvn selv?

Rigtig mange forældre er interesserede i at vide, hvornår deres baby kan falde i søvn selv, uden hjælp. Det rigtig trælse svar er, at det kan ingen svare på – men det vil ofte være et sted mellem fødslen og 4-5-årsalderen, afhængig af hvad man mener med ‘falde i søvn selv’. 

Hvis det alene handler om, hvornår din baby ikke har brug for at blive vugget i arme eller slyngevugge for at falde i søvn og kan ligge i sin seng og f.eks. holde i hånd ved putning, så kan det være så tidligt som 6-12-18 måneder. Men det er mere realistisk at tænke, at barnet skal være omkring to år. 

Hvis det handler om at lægge barnet i en seng, sige godnat og gå, så er der faktisk nogle nyfødte som er helt OK med det. Det er bare ikke de fleste. Et mere virkelighedsnært bud er, at det er noget, barnet begynder at kunne ved 3-4-årsalderen.  

Det var nok ikke lige dét svar, du ville høre – det er bare vigtigt at have realistiske forventninger, så man ikke bliver unødigt bekymret for sit barn eller egne ‘putteevner’. 

Hvornår kan din baby sove hele natten?

Mange forældre spørger efter, hvornår deres baby kan ‘sove igennem’ – altså selv komme videre fra én søvncyklus til den næste, så barnet sover både tre, fem og syv timer uden at have brug for hjælp fra forældrene.  

Det er der heller ikke et klart svar på. Nogle babyer gør det, allerede fra de er få dage gamle, mens andre børn har opvågninger med behov for hjælp, til de når skolealderen. 

Nogle babyer sover lange stræk de første 3-4 måneder af deres liv og har herefter opvågninger. 

Hvis vi skal give et realistisk, erfarings- og forskningsbaseret bud på, hvornår de fleste babyer begynder at ‘sove igennem’, så vil det være et sted imellem 12 måneder og 2,5-3 år. Igen afhænger det af, hvad I selv definerer som at ‘sove igennem’.  
 
Sundhedsstyrelsen bruger fem timer som reference for at ‘sove igennem om natten’. Vores erfaring siger os, at mange forældre tænker, at barnet skal sove mindst otte timer, svarende til en voksens nattesøvn, for at have sovet ‘hele natten’. 

Må min baby falde i søvn ved amning eller flaske?

Forskning viser, at barnet beroliges ved at sutte – og ved at få mælk, hvad enten det er via amning eller flaske, da der udskilles hormoner i barnets mave i den forbindelse. I modermælk findes der endda søvndyssende hormoner. Det, at barnet holdes tæt ved kroppen, måske endda hud-mod-hud, imens det får mælken, er endnu en beroligende faktor. 

Forældre kan være helt rolige omkring det, at barnet falder i søvn, når det får bryst eller flaske. Det er ikke blot normalt, det er sådan, naturen har designet både mælken og barnet. 

Bemærk: Nogle nyfødte eller babyer kan have brug for at blive vækket for at sikre tilstrækkeligt mælkeindtag. Din sundhedsplejerske eller ammevejleder vil vejlede i dette, hvis det gør sig gældende for netop dit barn. 

Frygten for ikke at gøre ‘det rigtige’

Forældre kan blive usikre på, om det er deres skyld, hvis deres baby ikke sover, ‘som der står i bogen’. Eller hvis barnet vågner om natten, selvom andre børn i mødregruppen sover hele natten. 

Tanker om, at det kan skyldes, at man gør noget forkert, kan nemt ramme en – er det den forkerte seng, sut, mad, putterutine osv. Nogle forældre kan måske komme i tvivl om, om der er noget galt, hvis barnet ikke sover, som de havde forventet det, eller som andre forældre fortæller en, at barnet burde sove. 

Bare rolig! Læg blot alle de dårlige tanker om ‘dårlige vaner’ og andre frygtbetonede tanker væk. Der er absolut ingen forskning, der giver anledning til at tro, at barnet aldrig kommer til at sove i en seng, blot fordi søvnen foregik i vikle eller slyngevugge de første tre, fem eller 11 måneder.  

Kan man lære en baby at sove?

Du kan ikke lære din baby at sove, for det kan babyen allerede. Den har tilbragt en stor del af sit liv i livmoderen med netop at sove. Det skete helt af sig selv, når livmoderen vuggede den til ro. Babyen var aldrig var sulten, og lyden af moderens hjerteslag, rumlende tarme og lyde fra omgivelserne, f.eks. fra tale, tv og hverdagsaktiviteter, skabte et beroligende lydspor. 

Du kan således ikke lære din baby at sove, men du kan tilbyde søvn under nogle vilkår, der støtter op om dit barns søvn. Det kan f.eks. være ved at forsøge at efterligne ovenstående miljø. En slyngevugge gør dette, idet den hjælper til at skabe et trygt vuggende miljø, der minder om tiden i maven. 

Skab gode vilkår for søvn ved at arbejde med din babys behov – og ikke imod

Langt de fleste forældre gør det brandgodt helt af sig selv ved blot at prøve sig frem, lytte og observere og forsøge at lure, hvad det er, babyen beder om og godt kan lide. 

Vil man have lidt at støtte sig til, så kan man f.eks. tænke over alle de naturlige måder, der er at berolige et barn på, og overføre dem til søvnen.  

Det kan f.eks. være: 

• at vugge barnet 
• at synge, tale beroligende eller ”shyysse” kærligt, hvis barnet er uroligt 

• at tilbyde rolig øjenkontakt og hyggesnak, så barnet giver sig hen til kontakten med dig 
• at tilbyde barnet amning eller flaske 
• at tilbyde kropskontakt og kramme, nusse, holde, kysse barnet 
• at tage barnet til et roligt sted, evt. udenfor, og på den måde skærme det (og én selv) fra faktorer, der forstyrrer den ro, man søger at opnå. 

Alle disse ting kalder man ‘følelsesregulering’ eller ‘co-regulering’. Det går ud på, at den voksne ‘smitter’ babyen med sin ro igennem alle de nævnte ting. Det er ting, alle forældre gør helt instinktivt, når deres barn er uroligt. 

Det rolige nervesystem er en forudsætning for søvn

Babyer kan ikke berolige sig selv og deres nervesystem. Deres hjerner er ikke udviklet til det endnu. Babyer og småbørn kan kun beroliges gennem forældrenes hjælp. Det er ren hjernekemi, da udskillelsen af beroligende hormoner og søvnhormoner blokeres af stresshormoner.  

Den normale babysøvn er således på en måde ”delt søvn”, hvor forældrene spiller en stor rolle – hvad enten det er fysisk ved at man sover sammen, eller at forælderen er til rådighed hver evig eneste gang, babyen viser behov for hjælp.  

Søvn, der sker med hjælp og støtte fra forælderen, hjælper barnet til at udvikle de forbindelser i hjernen, der skaber grundlaget for, at barnet på længere sigt kan sove uden forældrenes hjælp. Og derigennem at barnet kan finde tilbage til og bevare det rolige nervesystem, selvom det er alene ved sengetid eller vågner om natten. 

Hver gang du kærligt hjælper din baby til at finde roen og søvnen, uanset om der skal meget eller lidt hjælp til, så ’låner’ din baby dit rolige nervesystem og støttes derved i sin udvikling. 

Alle babyer – eller børn – lærer dette med tiden. I hver deres tempo. 

Opsummering

• Babyer og børn har ofte brug for en del hjælp til at sove i deres første 2-5 leveår. Ofte har de brug for meget mere hjælp, end forældrene er forberedt på. 
• Opvågninger med behov for hjælp til at falde til ro igen er normalt helt indtil skolealderen. 
• Babyer og børns søvnbehov er individuelt og kan være både lavt og højt – helt ligesom voksne. 
• Langt de fleste forældre støtter rigtigt flot op om deres barns søvn ved at lytte, observere og følge deres intuition.  
• Frygt for, at man som forælder gør noget forkert, at man skaber dårlige vaner, eller at der er noget galt med barnet, er helt normalt. Men frygten er kun relevant i meget få tilfælde. Er du i tvivl, bør du altid kontakte din sundhedsplejerske eller ammevejleder.  
• Forældrenes hjælp til at finde søvnen danner grundlaget for senere ’alenesøvn’. 

OM SOVENDE BØRN

Sovende Børn er et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer. 

Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.  

På hjemmesiden og deres sociale medier, finder man opdateret og valid information om den tilgængelige forskning samt webinars, workshops, kurser mm.