Baby med rød numse

Nedenstående bygger på egne holdninger og erfaringer. Vi anbefaler at konsultere egen læge ved sygdom eller mistanke om sygdom.

Det er meget ubehageligt for baby med en rød numse, der er irriteret og gør ondt, for det både svier og brænder. Resultatet bliver en grædende baby, som har brug for trøst og smertelindring.

Heldigvis er der meget, du som forælder kan gøre for at hjælpe. Her på siden kan du læse mere om, hvor du forebygger rød numse, og vi giver dig grundig vejledning til, hvordan du kan afhjælpe problemet, hvis den røde rumpe allerede giver udfordringer for den lille.

Årsager til rød numse hos baby

Du kan ikke undgå, at din baby får rød numse, og mens nogle børn kun oplever det en enkelt gang, kan andre være generet af den røde rumpe igen og igen.

En rød numse hos baby skyldes en irriteret hud, og selvom det ikke er farligt for barnet, er det stærkt generende. Den røde hud svier og brænder, og i svære tilfælde kan rød numse give både knopper og infektioner.

Årsagen til, at du får en baby med meget rød numse, kan skyldes flere ting. Herunder kan du se de hyppigste årsager til en rød babynumse:

· Bleen sidder for længe på (særligt et problem ved tynd mave eller diarre)
· Svampeinfektion forårsaget af fugt
· Infektion på grund af rifter eller sår
· Tænder er på vej

Behandling af rød numse

Som forælder må du altid forsøge at forebygge en rød rumpe, men er uheldet ude, så den lille rammes af røde knopper eller blærer under bleen, skal det straks behandles.

Mange vælger at smøre en rød numse med creme, og på apoteket kan du få god vejledning til at finde den salve, der kan afhjælpe din babys røde numse.

Du behøver imidlertid ikke at smøre babys bagdel med creme, for den bedste behandling af rød numse er luft. En tør hud heler nemlig hurtigt, så lad den lille løbe rundt uden ble et par timer om dagen, så huden kan tørre. Det vil mindske rødmen markant, og samtidig vil din baby også nyde friheden uden den tunge ble.

Har din baby meget rød numse? I de tilfælde, hvor rumpen er meget rød, er det nødvendigt at skifte barnets ble ofte. Du bør også overveje, om du skal skifte bletype. Det kan nemlig være en fordel at skifte engangsbleerne ud med stofbleer eller omvendt, ligesom det altid er en fordel ikke at vælge bleer med parfume og kemikalier, da de kun forværrer den røde numse.

Tak fordi du læser med.

Jeg hedder Marie, og jeg er mor til to små drenge. Jeg er også kvinden bag Moonboon, som laver babyudstyr der er produceret af økologiske materialer, hvor det er muligt, med omtanke for mennesker og miljø.

Se vores babyudstyr her.

Min søn skal sove i de bedste omgivelser, og det synes jeg også, dit barn skal. Derfor er jeg særligt stolt af vores GOTS-certificerede slyngevugge og den specialdesignede vuggemotor, som både har hjulpet mig og mange andre forældre til bedre nattesøvn. 

Du kan følge med i Moonboons univers på Facebook og Instagram.