Gå til indhold

Baby vil ikke sove

Author cover

Mor til to og stifter af Moonboon

Om mig

Det er først, når vi pludselig ikke får den længere, at det går op for os, hvor vigtig søvnen er for vores hverdag. Bruger du mange nattetimer med en baby, der ikke vil sove? Det er en udfordring for forældrene, når et barn ikke vil sove uanset, om det er om natten eller til luren i dagtimerne.

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, når din baby ikke vil sove.

Du vil finde gode råd, som kan hjælpe både dig og dit barn på vej mod drømmeland og du kan se hvad en mor anbefaler i videoen nederst på siden.

    Min baby vil ikke sove

    Min baby vil ikke sove – kan du høre dig selv sige den sætning til venner, familie og kollegaer? Søvn er vigtigt for alle mennesker og både store og små har brug for hvile. Det er nemlig, når øjnene glider i, at du henter ny energi til alle de oplevelser, der venter. Især er det vigtigt for børn med god søvn, for i drømmeland bearbejdes dagens mange indtryk, så den lille får kræfter til både motorisk og mentalt at lære nye ting.

    Netop derfor er det også en udfordring, når baby ikke vil sove, og det er helt normalt, at du som forælder sætter fokus på, hvorfor dit barn ikke vil sove. Søvnen er nemlig med til at sætte dagsordenen i familien, for når der er tanket op på søvnkontoen, er der overskud i hverdagen.

    Hvordan får jeg mit barn til at sove?

    Der er stor forskel på, hvor meget søvn et barn har brug for. Har du et spædbarn, der ikke vil sove? En nyfødt sover i udgangspunktet mere end en baby, der er nogle måneder gammel, ligesom større børn sover mindre, men mere sammenhængende end spædbørn.


    Vil du gerne vide, hvordan du kan få baby til at sove?

    Du kan følge nogle simple råd, som kan få nattesøvnen tilbage.

    Når du skal have baby til at sove, er det vigtigt, du overholder de faste putterutiner og gør putningen til en hyggelig stund. Mange spædbørn holder af et varmt bad, babymassage og rolig sang inden sengetid, og større babyer og børn kan mange gange have glæde af en historie.

    Du kan læse flere gode råd til, hvordan du får baby til at sove herunder.

    Gode råd til at få baby til at sove

    Uanset om du vil have en nyfødt, et spædbarn eller en baby til at sove, er den bedste måde at lykkedes med projektet ved at putte barnet, inden det bliver overtræt. Overtræthed vil ofte resultere i gråd og et pylret barn, som ikke kan falde til ro.

    Falder baby ikke i søvn med det samme?

    Din baby behøver ikke at sove, så snart hovedet rammer puden, og du kan sagtens lade barnet ligge og kigge rundt, før øjnene glider i. Klynker barnet eller føler det sig utryg? Du kan ae den lille ganske let, så det ved, du er i nærheden, og små, vuggende bevægelser kan også være med til at få baby til at sove.

    1. Skru ned for lys, lyde og larm

    Sover du med lyset slukket? De fleste slukker lyset, når det er sengetid, og derfor skal du også slukke eller dæmpe lyset, når du skal havet et spædbarn til at sove. Du kan allerede slukke lyset, når barnet lægges i sengen, så virker det ikke voldsomt, når mørket pludselig omringer sengen.

    Samtidig er det også en god idé at skrue ned for musik, fjernsyn, høj snak og anden larm, hvis baby ikke vil sove. De rolige omgivelser vil nemlig smitte af på barnet, som kan finde ro og falde i søvn.

    2. Skift til en tør ble

    Det er ikke altid nemt at få en nyfødt til at sove, og vågner barnet igen og igen, kan det være fordi, der er brug for en ren ble. Lad være med at tænde lyset helt, når du skifter, og undgå så vidt muligt at underholde, lege eller tale med barnet. På den måde signalerer du til din guldklump, at det er sovetid og ikke legetid.

    3. Drik lidt vand

    Hvis dit barn bliver ved med at vågne, kan du tilbyde den lille natteravn noget vand. På den måde ved du, at dit barn ikke er tørstig, men samtidig viser du også, at om natten spises der ikke. Natten skal være kedelig, hvis du vil have din baby til at sove.

    Når baby ikke vil sove igennem

    Vil din baby ikke sove om natten? De fleste forældre ser frem til den dag, hvor den lille sover igennem hele natten. Når du har en nyfødt eller et spædbarn i familien, kan det dog have lange udsigter, for her er der brug for mad med to eller tre timers mellemrum. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil din baby begynde at sove om natten, så du også får flere timers sammenhængende søvn.

    Ovenover kan du læse mere om, hvordan du kan få baby til at sove igennem, men selvom du følger alle gode råd, er det stadig ikke sikkert, at dit barn vil sove om aftenen. Nogle børn har bare brug for ganske lidt søvn, og begynder derfor først at sove igennem, når de er mere end 1 år gamle. Har du et barn på over 1 år, som ikke vil sove? Du kan altid bede din sundhedsplejerske om et godt råd, hvis du har brug for mere vejledning, der kan få din baby til at sove igennem.

    Så meget søvn har baby brug for

    Der er stor forskel på børns søvnbehov, og sover din baby ikke fra det øjeblik, du lægger det på puden, kan det skyldes flere ting.

    Et nyfødt barn har brug for meget søvn, men ofte sover spædbørn usammenhængende, fordi de vågner med en rumlende mave. Når barnet er omkring 4 måneder, bliver der længere tid mellem, at baby ikke vil sove om natten, og når den lille er 6 måneder gammel, oplever de fleste forældre, hvordan purken ubekymret sover seks timer ad gangen.

    Et barn på 1 år eller mere sover mellem 10 og 12 timer i døgnet, men det er ikke unormalt, at større børn kan have brug for mindre.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad gør man når baby ikke vil sove?
    Lad baby falde til ro i sengen uden at have fokus på, at baby skal falde i søvn med det samme. Overhold altid faste putterutiner. Berolig baby med klap eller vuggende bevægelser.

    Hvorfor kæmper baby mod søvn?
    Mange babyer, der er i søvnmangel, vil med stor sandsynlighed kæmpe mod at falde i søvn. Det skyldes en ophobning af stresshormoner grundet manglende søvn.

    Hvordan får man urolig baby til at sove?
    Gode råd til at få baby til at sove:

    1. Skru ned for lys, lyde og larm
    2. Skift til en tør ble
    3. Drik lidt vand

    Hvordan får man et overtræt barn til at sove?
    Mange har succes med at bruge en slyngevugge til at få et overtræt barn til at sove. Slyngevuggens vuggende bevægelser beroliger barnet.

    Om forfatteren

    Author cover

    Mor til to og stifter af Moonboon

    Sammen med sin mand startede hun Moonboon for at hjælpe deres søn med at sove bedre og give sig selv lidt mere hvile som mor. Marie elsker ikke kun alt relateret til søvn og børn, men også æstetik og skandinavisk minimalisme. At følge med i livsstils-, design- og modetrends er hendes store passion, som hun elsker at dele. Denne lidenskab afspejles også i vores økologiske og minimalistiske produkter hos Moonboon, der uden problemer kombinerer skandinavisk designæstetik og respekt for miljøet. Dyk ned i Moonboon-universet, bliv inspireret på Instagram, og læs mere om vores historie.

    ANDRE LÆSTE OGSÅ

    Kurv

    Din kurv er tom.

    Udforsk Moonboon

    Vælg variant