Hvad er refluks og kolik?

 Hvad er refluks og kolik?

– og hvordan er slyngevuggen en god ide til børn med disse problematikker?

 

 

De græder og græder og græder. Du prøver desperat at afhjælpe gråden – men det er, som om intet rigtigt hjælper.

Det er benhårdt at have en baby med refluks eller kolik. Som forælder kan det godt være svært at takle det langvarige ubehag og de mange forskellige råd og holdninger til, hvordan man skal håndtere situationen.

I denne tekst tager vi et hurtigt kig på, hvad kolik og refluks egentlig er, og fortæller lidt om, hvorfor slyngevuggen ofte er en god ide til børn med disse problematikker.

OBS: Slyngevuggen er et hjælpemiddel, der kan hjælpe både baby og jer forældre igennem tiden med ubehag og gråd. Slyngevuggen kan hjælpe barnet til at finde ro og søvn og kan aflaste jer som forældre og give jer en lille pause. Slyngevuggen kan dog ikke ‘fikse’ refluks eller kolik – det kan kun tid, evt. behandling/lindring af barnets symptomer og i nogle tilfælde behandling for barnets underliggende problematik, som giver refluks- eller koliksymptomerne. Vi anbefaler derfor altid, at I søger egen læge eller sundhedssygeplejerske for rådgivning og diagnosticeringen af jeres præcise situation.

 

Hvad er kolik og refluks?

 

Der findes mange forskellige beskrivelser af både kolik og refluks. Nogle beskrivelser er funderet i forskning og regulær viden – andre er mindre vidensbaseret og bunder i egne erfaringer og holdninger.

Så hvordan kan man som forælder navigere i den information-overload?

Læge Elise Stjernholm vil sammen med søvn- og ammevejleder Mia Bernscherer Bjørnfort fra Sovende Børn forsøge at guide os lidt.

 

Kolik

 

Hvis vi starter med kolik, så er det faktisk slet ikke en sygdom og dermed heller ikke en diagnose. En baby kan derfor ikke ‘have kolik’ – det er mere en betegnelse for de situationer, hvor barnet græder rigtig rigtig meget, og man ikke ved hvorfor barnet græder.

 

Patienthåndbogen Sundhed.dk definerer kolik således:

“Spædbarnskolik er langvarige skrigeture eller uro i mere end 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen hos et ellers raskt barn under 5 måneder, som også har normal vægtstigning.”
(Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/mave-tarm/spaedbarnskolik/)

Barnet græder og græder, virker utrøstelig og kan også have udfordringer med at få spist godt under grædeturene, da hele kroppen er oprørt og utilpas. Barnet kan måske hjælpes til ro eller søvn, men ofte kun ved fortsat massiv hjælp i form af kropskontakt, vuggende bevægelser, svøb i dyne eller tæppe, sang, musik eller hvid støj som f.eks. emhætte eller vaskemaskine.

Der KAN være underliggende, uopdagede årsager til kolikken. Er man det mindste i tvivl, bør man altid søge egen læge eller sundhedsplejerske og gennemgå familiens situationen med dem for at kunne få en helhedsorienteret vurdering.

 

Underliggende problematikker ved kolik

 

Børn kan have låsninger i hofte, bækken, nakke eller lignende efter fødslen. De kan også have amme-/flaskeproblemer, reagere på fødevareproteiner, have sensoriske ubalancer eller andre problematikker, som forårsager den megen gråd.

Fagpersoner kan hjælpe familien med at afdække, om der skulle være ‘noget på spil’, inden man begynder at tale om kolik.

Det er ikke ualmindeligt at ‘kolikbørn’ efterfølgende viser sig at have haft underliggende problematikker, som muligvis kunne have været afhjulpet eller mildnet allerede i barnets første levemåneder.

Behandling for kolik

 

Idet kolik ikke er en sygdom/diagnose, men en betegnelse for ‘et barn der græder særligt meget uden identificerbar grund’, kan man ikke fagligt sige, at man behandler barnet for kolik. I stedet afdækker man de mulige underliggende ukendte problemstillinger og prøver at behandle disse for at afhjælpe det ubehag, barnet oplever, der fører til gråden. Behandlinger for underliggende problematikker kan f.eks. være osteopati, sansemotoriske forløb hos en ergoterapeut eller ammevejledning.      

Behandlinger, der afhjælper barnets symptomer/ubehag/gråd, vil således mere sandsynligt handle om, at den pågældende behandling (måske) har påvirket den endnu uopdagede underliggende problematik eller har givet barnet lindring af det ubehag, barnet oplever.

 

Refluks

 

I forhold til refluks kan man tale om ‘almindelig’ refluks (GER) og om refluks-sygdom (GERD). Der er stor forskel på de to udgaver af refluks.

Almindelig refluks – eller bare ‘gylp’

 

Almindelig refluks kan man kalde ‘gylpebabyer’ eller ‘glade gylpere’. Det er oftest et vasketøjsproblem, hvor barnet har helt normalt tilbageløb af mavens indhold. Forældrene vil opleve, at barnet gylper – enten i små eksplosive skyller eller med knap så meget dramatik, hvor mælken blot løber ud ad barnets mundvig. 

Ved almindelig refluks – gylp – er barnet måske kortvarigt generet, imens der gylpes, eller når gylpen er på vej. Men barnet er nemt at berolige igen og kræver måske ikke engang regulær beroligelse.

Det kan dog stadig være hårdt at håndtere gylp overalt, ikke mindst det medfølgende vasketøj, samt frustrerende at forsøge at finde ud af, hvordan man minimerer skyllerne.

 

Lidt lavpraktiske tips til gylpebabyer:

• Hyppigere kortere amninger i stedet for at ‘trække tiden’ imellem amningerne, så barnet spiser mindre ad gangen
• Hyppigere mindre flaskemåltider med brug af tilpasset flaskemadning, som man kan læse mere om her: Ammenet – Tilpasset flaskemadning
• Holde barnet med hovedet højere lige efter et måltid
• Vente lidt tid efter et måltid inden man har aktiviteter, der involverer babys mavemuskler, da mavemusklerne ‘presser’ babys mavesæk. 

Midt i vasketøjsmareridtet kan det hjælpe gevaldigt at holde fast i, at det ikke bliver ved for evigt. Efterhånden som barnet tilbringer mere tid oprejst og begynder på fast føde i ca. 6-måneders alderen, vil gylpen gradvist aftage.

 

Refluks-sygdom – meget mere end bare gylp

 

Refluks-sygdom er en regulær sygdom, hvor hyppigheden og/eller intensiteten af tilbageløb giver betragteligt ubehag for barnet. Det kan både resulterer i synlig gylp eller ‘silent refluks’, hvor barnet ligger og synker gylpen, som den skyller op.

Barnet med refluks-sygdom kan have meget tydelige symptomer i form af voldsomme grædeture, overordnet uro og utilpashed, have problemer med at sutte ved bryst eller flaske og opleve ubehag og smerter, når det ligger ned. Det kan også have mindre tydelige symptomer såsom tilbageløb adskillige gange i timen under søvn, hvor barnet således vækkes af mælk og mavesyre, der kommer op i spiserøret og munden – eller af smerterne forbundet med tilbageløbet.

Når barnet har synligt tilbageløb – gylp om man vil – kan det være forholdsvist nemt at koble de mange tilbageløb sammen med barnets overordnede symptomer på tydeligt ubehag.

Det kan dog også være langt sværere at opdage, at barnet døjer med voldsomme tilbageløb, særligt hvis tilbageløbene ikke er store nok til at nå ud ad munden og dermed ikke er synlige for forældrene.

Disse børn kan døje med de samme symptomer som børnene med synlig refluks-sygdom, men det tager ofte længere tid at forstå, at det skyldes refluks-sygdom. Symptomerne med utilpashed, flitsbue af kroppen og spiseproblemer m.m. vil nemlig i nogle tilfælde også kunne vurderes som værende normal spædbarnsadfærd eller måske kolik.

Forældrene kan måske have observeret, at barnet lader til at synke igen og igen, når det ligger ned – måske i en grad hvor det vækkes fra søvnen. Men det er ikke altid nok til, at hverken fagpersoner eller forældrene selv får tanken om refluks-sygdom, fordi det ikke er unormalt med børn, der vågner hyppigt.

 

Årsager til refluks-sygdom

 

Nogle gange vil en udredning af barnet vise en underliggende problematik som årsag til refluks-symptomerne. 

Allergi eller intolerance overfor fødevareproteiner, særligt komælksproteiner, er en mulig årsag til reflukssygdom – op mod 40 % af børn med refluks har en fødevareprotein-allergi. (Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/mave-tarm/gastrooesofageal-refluks-hos-boern/)

Hvis forældrene ikke har nogle former for allergier, kan de opleve, at denne mulighed afvises på forhånd. Afdækning af forældres diagnosticerede og/eller udiagnosticerede allergier er dog ikke et kriterie for at afdække barnets mulige allergi.

Afdækningen er uden risiko og er en forholdsvis nem måde at udelukke eller bekræfte, om det rent faktisk er allergi eller intolerance, der er på spil.

Med så høj forekomst af allergi-forårsaget refluks-sygdom vil det være nærliggende at prøve at eliminere f.eks. mælkeproteiner i barnets mælk i samarbejde med barnets læge eller sundhedsplejerske.

En udredning for underliggende årsag bør således være første prioritet ved mistanke om refluks-sygdom, da behandling af en evt. underliggende årsag til reflukssygdommen naturligvis er af yderste vigtighed.

I nogle tilfælde kan man dog ikke finde årsagen til barnets gentagne smertefulde tilbageløb. I disse tilfælde bliver det straks en mere indviklet situation, eftersom der pt. ikke er nogle veldokumenterede former for behandling for refluks-sygdom. Ved refluks uden kendt underliggende årsag oplever nogle familier dog en positiv effekt ved medicinering.

Hvis medicinering ikke er en mulighed eller ikke har vist effekt, kan man arbejde på at lindre barnets symptomer. Eksempelvis ved brug af en slyngevugge, ved at holde barnet oprejst, tilbyde masser af smertestillende hud-mod-hud og i det hele sikre masser af den gode kropskontakt. I disse tilfælde må man desværre væbne sig med tålmodighed, se mod det man kalder ‘konservative tiltag’ og håbe, at tiden vil hjælpe – en opgave, der er nemmere sagt end gjort. 

Konservative tiltag er en fin måde at sige ‘Hvad kan du selv gøre?’ på.

Når man står med en syg baby, så er det enormt vigtigt at få støtte fra sine omgivelser. Og reflukssyge børn er virkelig syge, selvom omverdenen kan have svært ved at forstå, at det ikke ‘bare er gylp’.

Hvad enten det er i form af en kærlig sms, eller et familiemedlem der leger rengøringstornado eller vugger barnet en time, så I lige kan få en puster, så tæller det hele. 

Mange af de konservative tiltag handler mere om forældrene end selve barnet – fordi forældrene har brug for støtte, så de kan støtte deres barn.

 

Så hvad kan man som familie eller netværk selv gøre?

• Alle tips fra almindelig refluks er også en god ide ved refluks-sygdom.
• Masser af hjælp fra familie, venner og kollegaer:
  • Måske kan nogen hjælpe jer med praktiske ting?
  • Måske kan nogen komme på besøg kun for at holde babyen? Eksempelvis hud-mod-hud, som aktiverer de beroligende hormoners udskillelse og øger de smertestillende hormoner i barnets krop?
• Hjælpemidler:
  • Slyngevugge – så den lille kan vugges, imens I lige får en pause.
  • Bæreredskab – så den lille kan bæres oprejst uden øm forældrekrop.
  • Ørepropper – så forældrene kan sove på skift uden at blive vækket.
• Psykologsamtaler – for at forebygge eller behandle begyndende belastnings- eller fødselsreaktion.
• Sygemelding – for at forebygge eller behandle belastningsreaktion.
• Regelmæssige besøg hos/af egen læge og sundhedsplejerske, så forældrene har en fast støtte igennem forløbet.
• Hjælp til større børn der ofte kan komme lidt i klemme, når den lille er syg og kræver mange ressourcer.

Hvordan er slyngevuggen en god ide til børn med refluks og kolik?

 

 

Slyngevuggen er unik i sin form og funktion og kan i høj grad efterligne følelsen af at blive holdt og vugget – særligt hvis der er motor på den. Slyngevuggen giver derfor mulighed for aflastning både dag og nat, idet den tilbyder en kontinuerlig vugning, der støtter barnet i at blive i søvnen eller sågar bare finde ro. 

Som vi startede med at skrive, kan slyngevuggen hverken kurere kolik eller refluks. Slyngevuggen hjælper derfor med beroligelse, aflastning og lindring og er et helt uvurderligt redskab, hvis man har et refluks- eller kolikbarn, der har brug for at blive vugget døgnet rundt.

 

Du kan også have brug for en lille pause

 

Vi vil alle gerne kunne tilbyde vores børn, at vi opfylder alle deres behov – særligt når de har det skidt eller er syge. Virkeligheden er også bare, at det kan være rigtigt hårdt at have et barn, der ikke nødvendigvis bedres inden for få dage, men som bliver ved med at have det skidt.

Slyngevuggen kan hjælpe med at opfylde barnets behov for en kontinuerlig vuggende og krammende fornemmelse, der giver dem ro eller hjælper dem til at sove. Dette giver også forældre, søskende og hele familien mulighed for at tage en lille nødvendig pause for at kunne få døgnet til at hænge sammen. En lille bitte pause. En pause fra en lille krop, der beder om kontinuerlig beroligelse, også selv om du er flad og energiforladt. En pause fra gråden lige ind i øret. En pause til at kramme det store barn og sin partner og finde lidt tid til sig selv. 

En hjælpende hånd – og det er helt okay

 

 

Det er HÅRDT at stille sin krop til rådighed på den måde, man skal, når man har et refluks- eller kolikbarn. Det kan være opslidende og overbelaste ens nervesystem. Nogle forældre oplever endda følelsen af at have lyst til at skubbe babyen væk for en periode – fordi kroppen bare ikke kan rumme mere gråd og uro. Dette efterfølges ofte af følelser af skam.

Det er helt normale følelser at have behov for en lille pause og have brug for en hjælpende hånd – vi lever bare i et samfund, der ikke altid forstår, hvor svært og opslidende det kan være at have et barn, der har så intenst et behov for omsorg og hjælp.

 

Så tro os, når vi siger: Det er helt OKAY! Du behøver ikke skamme dig.

Hvad enten slyngevuggen bruges til blot én pause eller som højt værdsat hjælpemiddel til barnets søvn, så er det vigtigt, at du som forælder ved, at du kan føle dig tryg ved brugen af slyngevuggen. At I ser slyngevuggen for mere end bare en vugge. At slyngevuggen ses som et sikkert og effektivt redskab, der kan skabe lidt ro og overskud i en svær situation. Slyngevuggen giver et afbræk fra det store praktiske og følelsesmæssige omsorgs-kaos,      der kan opstå ved kolik og refluks.

Så er det dig, der står der med et barn, der bare har det så skidt – så vid, at vi ser dig.

Det er så svært, og du gør det så godt.

 

Opsummering

• Kolik er en betegnelse for de situationer, hvor barnet græder rigtig rigtig meget, og man ikke ved hvorfor.
• Babyens krop og hjerne må føle sig tryg og passet på for at kunne sove.
• Kropskontakt og rokkende bevægelser er nogle af de mest effektive midler til at hjælpe en baby til ro.
• Der kan være underliggende, uopdagede årsager til kolikken. Det er vigtigt at tale med lægen om udredning af mulige underliggende årsager, inden man benytter termen ‘kolik’.
• Der findes både ‘almindelig’ refluks (GER) og refluks-sygdom (GERD). Almindelig refluks er bare gylp og er ikke en sygdom. Refluks-sygdom derimod er voldsom gylp, der giver barnet smerter og store gener.
• Op mod 40 % af børn med refluks har en fødevareprotein-allergi.
• Slyngevuggen kan ikke få hverken kolik eller refluks til at gå væk – men den kan hjælpe med beroligelse, aflastning og lindring.
• Nogle forældre oplever følelser af at have lyst til at skubbe babyen væk – fordi kroppen bare ikke kan rumme mere gråd og uro. Det er helt normalt og er helt okay.
• Slyngevuggen kan hjælpe med at opfylde barnets behov for en kontinuerlig vuggende og krammende fornemmelse, der giver dem ro eller hjælper dem til at sove.
• Hvis det er dig, der står der med et barn, der bare har det så skidt – så vid, at vi ser dig. Det er så svært, og du gør det så godt.