Gå til indhold

Hvornår må baby sove på maven?

Som nybagt forælder har du en stor opgave foran dig, når du sidder med en nyfødt baby i favnen. Mange store spørgsmål melder sig hurtigt, og du vil uden tvivl gøre dit bedste for at give den lille en god start på livet.

Derfor må du være særligt opmærksom på, hvilken position junior vil sove i, for det er meget vigtigt, baby ikke tager turen til drømmeland på maven. Her på siden kan du læse mere om, hvordan du forebygger, at din baby sover på maven.

Må baby sove på maven?

En stille klynken, kløende øjne og små, søde gab er sikre beviser på, at det snart er puttetid for familiens yngste medlem. Som forælder kender du alle tegnene på, at turen til drømmeland snart skal tages, men ved du også, hvorfor din baby ikke må sove på maven?

Det er Sundhedsstyrelsen, der siden 1991, har anbefalet, at babyer ikke sover på maven. Anbefalingen er udstedt for at forebygge vuggedød, som er alle nybagte forældres skræk.

Med mindre barnet falder i søvn på din brystkasse, skal du derfor altid lade din baby sove ryggen, og du må naturligvis altid være meget opmærksom på, hvilken position din baby gerne vil sove i. Det er nemlig ikke naturligt for alle børn at falde i søvn på ryggen.

Hvornår må baby sove på siden?

Efterhånden som dit barn bliver ældre og udvikler sig både mentalt og motorisk, ændres Sundhedsstyrelsens anbefalinger for din babys sovestilling også.

Imidlertid er det meget forskelligt, hvornår en baby må sove på maven, for det afhænger af barnets individuelle udvikling.

Din baby må sove på maven, når den lille selv kan vende sig fra mave til ryg, for når det sker, er han eller hun selv i stand til at temperaturregulere sig. Det betyder, at baby selv kan vende sig, hvis det bliver for varmt at sove på enten maven eller ryggen.

Derfor er det vigtigt at træne babys motorik

Det kan være en lang overgangsfase, når den lille skal lære at vende sig i søvne fra maven til ryggen. Derfor må du som forælder dagligt træne babys motorik, så barnet lærer at vende sig både med åbne og lukkede øjne.

Vil du i gang med træningen, kan du tage en samtale med sundhedsplejersken ved næste besøg. Sammen kan I lægge en god plan for, hvordan du på en sjov måde træner din guldklumps motorik, så turen til drømmeland snart kan tages både på ryggen, maven og siden.

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Kurv

Din kurv er tom.

Udforsk Moonboon

Vælg variant