Gå til indhold

Hvornår smiler baby?

Smil smitter, og det ved du med sikkerhed som forælder til en glad, lille baby, for der er ikke noget mere vidunderligt, end når guldklumpen sender en perlende latter og et stort smil mod dig. Det er ren lykke, som får hjertet til at skippe et ekstra slag.

Dit barns smil er noget helt særligt, men ved du, hvornår baby smiler bevidst første gang? Det kan du blandt andet finde ud af her på siden, hvor vi guider dig gennem de små smils store betydninger.

Hvornår smiler en baby?

Det er næsten ikke til at forstå, men selv et lille foster i moderens mave er i stand til at smile, men efter fødslen er smilene spredte, og de optræder primært på den lilles ansigt, når der soves eller drømmes.

Om der egentlig er tale om smil, kan diskuteres. Forskere mener, at en nyfødts smil er en refleks, som igangsættes af indtryk, der bearbejdes i barnets hjerne. Endnu er det nemlig for tidligt at tale om, at baby smiler bevidst, og de første små smil, er derfor ikke udtryk for, at din baby er glad eller genkender dig. Den type smil spreder sig først nogle uger senere.

Nu smiler baby bevidst

Når baby smiler første gang, smelter du som mor eller far, for det er fantastisk at mærke, at den kærlighed du giver den lille, returneres.

Du kan være sikker på, at baby smiler bevidst, når guldklumpen er 6 uger gammel.

Det smiler, som sætter sig i det lille ansigt nu, kaldes ’det sociale smil’, fordi det opstår som følge af de sociale indtryk, dit barn udsættes for. Det er særligt din stemme og dine ansigtsudtryk, som gør, at baby smiler.

Smil og latter fra baby er 4 måneder

Et smil er den korteste afstand mellem to mennesker, siger man, og det kan du med garanti skrive under på som forælder til en lille, lækker baby. I takt med, at dit barn udvikler sig, begynder smilene også at kigge frem oftere og oftere, og når baby er 4 måneder, kan den lille vise dig mange forskellige ansigtsudtryk.

Det er også nu, du første gang ser, baby smiler og griner på samme tid. Kilder du forsigtigt baby på maven, vil reaktionen være en begejstret latter og et stort smil.

Baby smiler, når du smiler

Det første smil viser sig som en lille trækning i mundvigen, men langsomt ændres det til en sjov grimasse. Er det mon et smil? Som forælder er du ikke i tvivl om, hvornår baby smiler til dig for første gang, for der er tydelig forskel på de små reflekser og det bevidste smil.

Det er altid en god idé at møde verden med et smil, og den indstilling er fin at have in mente, når du står med en nyfødt i favnen. Jo mere du smiler til baby, jo mere smiler baby bevidst til dig. Det er vigtigt, for de store og små smil er med til at binde jer tættere sammen, og når du møder din baby med et smil, skabes der automatisk et vigtigt tillidsbånd mellem jer.

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Kurv

Din kurv er tom.

Udforsk Moonboon

Vælg variant