Gå til indhold

Overstimuleret baby

Author cover

Søvnvejleder, børnesøvnekspert og mor til 4

Om mig

At lege og udforske verden i et stimulerende miljø hjælper dit barn med at lære og vokse, men for mange aktiviteter kan føre til overstimulation.

 

Hvad er overstimulation?

Når et barn bliver udsat for flere sanseoplevelser, større menneskemængder eller aktiviteter af længere varighed eller intensitet, end han eller hun er vant til, kan det føre til overstimulation. Kort sagt betyder det, at den lille har fået nok og er overvældet. Han eller hun har brug for en pause.

Reaktionen vil typisk være træthed, skrig og gråd, ligesom børn i vuggestue- og børnehave-alderen ofte kan finde på at reagere med vredesudbrud. Det er ofte det man ser, når børn kaster sig på gulvet og råber ad deres forældre, når de er med på indkøb efter en lang dag i institution.

For et spædbarn kunne det f.eks. ske efter en familiekomsammen, hvor baby er gået fra arm til arm og er blevet dikke-dikket af mange forskellige voksne. Et andet scenario kunne være, at en baby efter babysvømning både skal til læge og på cafe med mors veninder. Det bliver ganske enkelt for mange ting på samme dag.

 

De typiske tegn på en overstimuleret baby er:

  • Pludselig og voldsom gråd
  • Hovedet drejer væk, undgår øjenkontakt
  • Urolig og anspændt krop
  • Afvisning af mad
  • Svært ved at falde i søvn

Overstimuleret baby – konsekvenser

Det har ikke nogen langvarige konsekvenser, at baby fra tid til anden bliver overstimuleret. Du kan være ganske rolig. Somme tider er det naturligvis svært at undgå situationen, hvis f.eks. en længere flyrejse er uundgåelig eller flere vigtige aftaler falder på samme dag eller over en weekend.

Til gengæld bør du undgå for mange overimpulser i hverdagen, da overstimulering som et vilkår i babys liv, kan føre til opmærksomhedsforstyrrelser senere hen. Især i de første måneder har et barn slet ikke brug for at blive præsenteret for farverigt og larmende legetøj, musik, baby apps og tegnefilm.

På samme vis risikerer du at gøre junior en bjørnetjeneste, hvis ugens program er tæt pakket med babysalmesang, rytmik, svømning, legestue, mødregruppe, shopping, besøg hos bedsteforældre osv. Dit barn har også brug for pusterum i hjemmets trygge rammer.

Afslapning i svøb eller slyngevugge

Opdager du, at din baby er overstimuleret, handler det i første omgang om at tage hjem. Er det ikke muligt, må du forsøge at finde et stille sted. Måske dit barn har brug for lidt tid alene i barnevognen? Eller måske den lille har brug for at være helt tæt på dig i vikle eller bæresele?

Svøb hjælper ofte spædbørn med at falde til ro, fordi det reducerer de fysiske fornemmelser. Af samme årsag har nogle børn (og voksne for den sags skyld) gavn af kugledyner, der giver tryghed gennem tyngde. I videoen herunder kan du høre mere om, hvordan tyngdeprodukter kan hjælpe babyer med at sove bedre.

Endelig kan en løsning være at putte junior i slyngevuggen, da den tætte, bløde omslutning sammen med de vuggende bevægelser kan trøste selv den mest overstimulerede baby. Det kan give en enorm tryghed. Han eller hun behøver ikke nødvendigvis sove – slyngevuggen er også et fint sted at ligge og tage en pause fra omverden

Når det gælder håndtering af en overstimuleret baby, vil I hen ad vejen finde ud af, hvad der virker bedst for jer, ligesom du vil blive bedre til at læse dit barns unikke tegn.

Om forfatteren

Author cover

Søvnvejleder, børnesøvnekspert og mor til 4

Mia Bernscherer Bjørnfort er akkrediteret holistisk søvncoach og uddannet frivillig ammerådgiver med næsten 10 års erfaring inden for børns søvn. Mia har specialiseret sig i baby-, børne- og familiesøvn på flere områder og deler viden om forventninger til søvn, søvnbiologi, børns udvikling og hjælper forældre med at træffe informerede beslutninger om hele families søvn for at styrke deres forståelse af deres egne og deres børns behov. Mia er desuden aktiv talsperson og forkvinde for den danske forening Sovende Børn, hvor hun deler ud af sine erfaringer og ekspertise gennem artikler og guides på sociale medier.

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Kurv

Din kurv er tom.

Udforsk Moonboon

Vælg variant