Gå til indhold

Rejse med baby – 10 gode råd

Author cover

Mor til to og stifter af Moonboon

Om mig

Ah, ferie! Det er fantastisk at pakke tasken og tage ud i verden med familien.

Skal du på den første rejse med baby? Når du skal ud at rejse med et spædbarn for første gang, har du sikkert mange spørgsmål, du gerne vil have svar på. For nogle forældre kan det virke uoverskueligt at pakke de vante rammer ned for at rejse sydpå med baby, men heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Her får du 10 af de bedste råd til at rejse med baby, så du trygt kan på en afslappende ferie med den lille.

10 gode råd til at rejse med en baby

Drømmer du om at rejse sydpå med baby? Der er stor forskel på at rejse med en baby og at rejse uden børn, for uanset om din baby er 2, 4, 6 eller 8 måneder gammel, er der mange ting, du skal have styr på, før det er tid til afgang.

Herunder får du 10 gode råd til at rejse med baby.

1. Hvornår kan man rejse med en baby?

Der er ikke nogen regler for, hvornår man kan rejse med en baby. Du kan derfor godt tage på ferie med en baby, der er både 2, 4, 6 eller 8 måneder gammel uden, at det giver dig nogle udfordringer.

Skal du flyve på sommerferie med baby? Nogle flyselskaber tager kun spædbørn med om bord, når de er mere end 7 dage gamle. Skal du rejse med en nyfødt, er det derfor en god idé at forhøre dig ved flyselskabet, før du booker billet.

2.  Kan jeg rejse med en baby uden pas eller navn?

Har din baby endnu ikke noget navn? Når du skal rejse med en baby uden navn, skal du være opmærksom på, at nogle lande ikke altid kan lade dig og dit barn indrejse. Det gælder blandt andet England og USA. Har du spørgsmål til en rejse med baby uden navn? På ambassaderne kan de svare på de spørgsmål, du har.

Du kan ikke rejse med baby uden pas, så derfor må du forbi Borgerservice før afgang. Skal du rejse på sommerferie med baby? Der er længere ventetid på at få lavet et pas til baby om sommeren, så det er en god idé at bestille passet længe før, det skal bruges.

3. Planlæg rejsen med baby

Hvorhen vil du rejse med baby – Bali, Sri Lanka, Italien eller Island? Der er mange dejlige steder i verden, hvor du kan tage på ferie, så spørgsmålet er vist bare: hvor skal man rejse hen med baby?

Varme kan være en udfordring for mange babyer, og det skal du være opmærksom på. Du kan med fordel læse mere om de enkelte landes klimaer, før du booker en ferie med baby. En rejse til de varme lande, hvor temperaturen hurtigt overstiger 40 grader, kan nemlig give udfordringer.

4. Book overnatning hjemmefra

Er du vant til at booke overnatning hjemmefra eller tager du tingene, som de kommer? Der er stor forskel på, hvordan vi kan lide at rejse, men der kan være flere fordele i at booke overnatning hjemmefra, når du skal rejse med et spædbarn.

Det giver dig ro at vide, at du ikke skal søge efter overnatningsmuligheder på farten med et lille barn på armen, der måske er træt, sulten eller pylret.

5. Pakkeliste til en rejse med baby

Når du skal ud at rejse med en baby for første gang, har du brug for en pakkeliste. Herunder kan du se, hvad du ikke må glemme at skrive på din pakkeliste:

  • Solcreme og solhat
  • Plaster
  • Babyalarm
  • Aktivitetstæppe og legetøj
  • Snacks og babymad
  • Bleer og pusletaske
  • Sut
  • Bæresele, strækvikle eller klapvogn

Det er altid en god idé at pakke let, når du skal rejse med et spædbarn. Det giver dig mulighed for at have armene fri, hvis ikke du skal bære på tunge kufferter.

6. Flyvetur med en baby

Skal du flyve på ferie med baby? Nogle af de bedste rejsemål ligger langt væk, og det kræver en tur med fly. Det kan anbefales at ringe til flyselskabet for at høre, hvilke retningslinjer de har for at rejse med baby.

Går turen til USA, Bali eller Sri Lanka? Du skal være opmærksom på, at børn under 2 år ikke kan få deres eget sæde i flyet, og derfor må sidde på skødet af dig fra start til slut. Det kan blive en lang tur, men mange flyselskaber stiller dog babylifte til rådighed, som skal bestilles, før rejsen begynder.

Du må gerne medbringe babymad på flyet.

7. Overnatning på rejsen

Hvis du skal rejse sydpå med baby, er det en god idé at vælge overnatning et sted med aircondition. Mange børnefamilier har også glæde af, at der er en mikrobølgeovn, hvor de overnatter, ligesom mulighed for at vaske også kan være en fordel at prioritere.

8. Tryghed er vejen frem

Før du rejser afsted, kan du researche telefonnumre, du kan få brug for i nødsituationer. Er du utryg ved at rejse på ferie med din baby? Få en tryg og god start på ferien ved at skrive oplysninger på hospitaler, læger og rejseforsikringer ned, som du måske kunne få brug for.

9. Husk pauser undervejs

Der er brug for ro, når du skal rejse med et spædbarn, og selv om de bedste rejsemål byder på mange oplevelser, må du ikke glemme pauserne. Oplev maks én stor ting om dagen og brug gerne tid i parker eller på legepladser, så baby kan få bevæget sig.

10. Slap af, nyd turen og glæd dig

Det vigtigste for at få en god ferie med baby er, at du slapper af og nyder turen. Det kan være hårdt at rejse ud i verden, og måske bliver turen ikke, som du havde forventet. Forsøg dog at slippe bekymringerne og nyd i stedet tiden med din baby.

Ekstra tip til sommerhuset

Hvis du skal et smut i sommerhus, kan det anbefales at tage en slyngevugge med. Den er super nem at pakke sammen og kan fungere som rejseseng. Hvis ikke det er muligt at hænge slyngevuggen op i sommerhuset, kan du overveje at anskaffe dig et stativ. På den måde kan du tage slyngevugge med dig uanset, hvor du skal hen.

Om forfatteren

Author cover

Mor til to og stifter af Moonboon

Sammen med sin mand startede hun Moonboon for at hjælpe deres søn med at sove bedre og give sig selv lidt mere hvile som mor. Marie elsker ikke kun alt relateret til søvn og børn, men også æstetik og skandinavisk minimalisme. At følge med i livsstils-, design- og modetrends er hendes store passion, som hun elsker at dele. Denne lidenskab afspejles også i vores økologiske og minimalistiske produkter hos Moonboon, der uden problemer kombinerer skandinavisk designæstetik og respekt for miljøet. Dyk ned i Moonboon-universet, bliv inspireret på Instagram, og læs mere om vores historie.

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Kurv

Din kurv er tom.

Udforsk Moonboon

Vælg variant