Min baby har ondt i maven – Hvad gør jeg?
Nedenstående bygger på egne holdninger og erfaringer. Vi anbefaler at konsultere egen læge ved sygdom eller mistanke om sygdom.
Der er altid grund til at være særligt opmærksom, når din lille guldklump ikke opfører sig som normalt. Ved du, hvordan du skal reagere, når der bliver kortere mellem de store, glade smil og den lille latter? Vi guider dig godt på vej, for her på siden kan du læse, hvordan du hjælper baby af med ondt i maven.
Årsager til ondt i maven hos baby
Der er ingen børn, der går gennem livet uden at opleve problemer med ondt i maven, og særligt i de første leveår kan de små have udfordringer med tarmene. Under graviditeten fik baby næring gennem blodet, men efter fødslen må barnet selv lære at drikke og spise og for det lille tarmsystem, kan det være en belastning, som resulterer i en baby med ondt i maven.
Ammer du eller giver du baby modermælkserstatning?
I begge tilfælde kan det give ondt i maven for den nyfødtes tarmsystem, der først skal til at udvikle sig efter fødslen, må nu vænne sig til at mad, væske og luft pludselig skal igennem kroppen, og det kan give baby ondt i maven.
Imidlertid er der øget risiko for, at baby får ondt i maven, hvis du giver modermælkserstatning. Det kan nemlig være sværere for den lille mave at rumme, og ofte vil du erfare, at baby får forstoppelse.
Du kan skifte til et andet mærke, hvis du gentagne gange oplever, at din baby får ondt i maven af erstatningen.
Kan D-vitamin give baby ondt i maven?
Har din baby ondt i maven, kan det skyldes flere ting, men de mest almindelige årsager er forstoppelse, mavekneb og luft i maven.
Du kan dog være sikker på, at utilpasheden ikke skyldes D-vitaminer. Undersøgelser viser nemlig, at D-vitaminer ikke giver babyer ondt i maven, men har du mistanke om, at junior ikke kan tåle dråberne, kan du skifte til et andet mærke.
Kig i bleen når baby har ondt i maven
Mavekneb kan give luft i tarmene, og når baby har ondt i maven, slippes der mange prutter. Imidlertid kan der gå op til 10 dage uden afføring, før man kan tale om forstoppelse hos den lille med mindre, du giver din baby modermælkserstatning. Når baby får flaske, skal der være daglig gevinst i bleen.
Grøn afføring er desuden helt almindeligt for en nyfødt baby, også selvom den lille ikke har ondt i maven.
Læs også: Vil baby ikke sove?
Behandling af ondt i maven
Som forælder vil du uden tvivl gøre alt, hvad du kan for at hjælpe din lille guldklump til at få det bedre.
Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at lindre mavekneb hos baby, og måske har du hørt, at sukkervand hjælper, når baby har ondt i maven? Det er faktisk et råd, du med fordel kan følge. Lidt sukker opløst i kogt vand virker nemlig smertestillende.
Mange forældre har desuden gode erfaringer med zoneterapi eller kiropraktor, når baby har ondt i maven. De uddannede fagfolk kan nænsomt behandle dit barn, og give dig nogle gode øvelser, som kan afhjælpe trykken i tarmene hos junior.
I videoen herunder kan du høre Aarhus Osteopati fortælle om, hvordan de med babymassage hjælper babyer med for eksempel ondt i maven.
Ofte stillede spørgsmål om ondt i maven
Hvad gør man når baby har ondt i maven?
Babymassage og zoneterapi kan hjælpe baby med ondt i maven. Derudover kan sukkervand kan hjælpe, når baby har ondt i maven. Lidt sukker opløst i kogt vand virker nemlig smertestillende.
Hvordan hjælper jeg min baby af med luft i maven?
Du hjælper baby af med luften i tarmene ved at ”bøvse” den lille efter måltidet.
Hvad kan give baby ondt i maven når man ammer?
Amning kan det give ondt i maven for den nyfødtes tarmsystem, der først skal til at udvikle sig efter fødslen. Tarmsystemet må nu vænne sig til at mad, væske og luft pludselig skal igennem kroppen, og det kan give baby ondt i maven.
Hvordan ved jeg om min baby har ondt?
Typiske tegn på, at dit barn har ondt i maven: Uroligt hoved, jamrende og klagende gråd, hurtig vejrtrækning, hurtigere puls og voldsom sved.
Tak fordi du læser med.
Jeg hedder Marie, og jeg er mor til to små drenge. Jeg er også kvinden bag Moonboon, som laver babyudstyr der er produceret af økologiske materialer, hvor det er muligt, med omtanke for mennesker og miljø.
Min søn skal sove i de bedste omgivelser, og det synes jeg også, dit barn skal. Derfor er jeg særligt stolt af vores GOTS-certificerede slyngevugge og den specialdesignede vuggemotor, som både har hjulpet mig og mange andre forældre til bedre nattesøvn.
Du kan følge med i Moonboons univers på Facebook og Instagram.
